Mode

Februars ELLE er på gaden: Læs om det nye nummer her

- 26/01/2023

Lær en masse inspirerende og imponerende kvinder bedre at kende og bliv klogere på nogle af tidens største tendenser og samtaleemner.

I februarnummeret kan du møde tvillingerne, topmodellerne og iværksætterne Amalie Moosgaard og Cecilie Moosgaard. De 23-årige søstre er rykket fra Vesterbro i København til Brooklyn i New York for at skubbe døren ind for deres nyopstartede smykkebrand Lie Studio.

Vi fulgte med og talte blandt andet om forskelle og ligheder, modebranchens udvikling og fremtidsdrømmene for Lié. Se også dobbelt i modeserien ‘Twindburg’ med Moosgaard-tvillingerne.⁠

Glæd dig også til et stort fokus på en nye spring/summer-23-sæson. Du får 24 siders Trendbibel, hvor vi tager bag om Copenhagen Fashion Week, går tæt på de internationale modeugers wow-øjeblikke og guider til forårets vigtigste tendenser.⁠

Foto: Frederik Lentz Andersen

Februars abonnement-forside.

Mød også fem kunstsamlere, der fortæller om deres altoverskyggende interesse og evige kilde til inspiration.

Bliv klogere på en af catwalkens mest dominerede tendenser: nemlig bare bryster og få dermatologens svar på sensitiv og stram hud og få Aeron Studio-designerens guide til hjembyen Budapest.

Alt det, og meget, meget mere får du i det nye nummer af ELLE, der er på gaden nu.