Farven på årets brudepigekjoler år 2018 er blevet kåret
12/01/2018
Home / Mode / Farven på årets brudepigekjoler år 2018 er blevet kåret
Så er farven, som kommer til at pryde alle brudepigekjoler i år 2018, blevet kåret – og den fine farve får dig til at drømme om selv at blive brudepige!
Det er enhver brudepiges værste mareridt, at blive tvunget i en kjole, som den kommende brud selv mener passer helt perfekt til liiige præcis hendes bryllupstema – men absolut ikke til din hudtone.
For der er ikke meget at gøre ved det, når først din veninde har sat sig fast på farvenuancen, og du skal gå ned ad kirkegulvet i en flagrende og skriggul kjole, mens du håber, at ingen lægger mærke til dig.
Men nu er der gode nyheder til alle dem, der har fået det ærefulde job at være brudepige i år 2018!
For hvis den kommende brud følger med i mode og altid har styr på, hvad årets trends vil blive, så er der ingenting at frygte. Der er nemlig én speciel farve, der kommer til at dominere kirkegulvet til dette års bryllupper. Og det er en farve, der (heldigvis for alle årets kommende brudepiger) er fantastisk fin!
Farven til dette års brudepigekjoler er nemlig lige blevet kåret af bryllupssitet ’Wedding Wire’ – og vinderen er farvesystemet ’Pantones’ fine farvenuance ‘Nostalgia Rose’.
Den rosa farve, der har en dybere nuance end vi har set i de tidligere brudetrends, kommer til at fylde brudebutikkerne i det her år, så hvis du ikke allerede har et bryllup i sigte, så er det bare om at lokke din mest stilfulde veninde til at holde den store kærlighedsfest – og selvfølgelig vælge dig som brudepige!
… Så har du nemlig en mulighed for at iføre dig denne fine farve:
… Og hvis du ikke skal være brudepige, men almindelig gæst, så er der nogle forholdsregler i forhold til påklædning og hvilken farve din kjole må være, som er gode at kende til.
Derfor har vi i galleriet har vi samlet 9 ting, du ikke må tage på som gæst til et bryllup!
Foto: All Over Press
1. Den hvide maxikjole
Det absolut største no-go, når det kommer til gæsternes påklædning, er den gulvlange hvide kjole. Hvis du skulle være i tvivl, så er det aldrig nogensinde en god idé at påklæde sig noget, der kunne minde det mindste om en brudekjole. Bruden (og nok også flertallet af gæsterne) vil opfatte det som direkte ondskab, hvis du tropper op i en hvid maxikjole til et bryllup. Som hovedregel må der kun være én hvid kjole til et bryllup, og det er brudens.
Foto: All Over Press
2. Det der minder om ...
Det er ikke kun den lange hvide kjole, der er forbudt til bryllupper. Generelt bør du styre uden om alt, der tilnærmelsesvist minder om hvid. Det inkluderer bl.a. lys cremefarvet, meget lys rosa, champagnefarvet og elfenben. Desuden gælder det ikke kun kjoler, for der findes nemlig så mange forskellige brude-outfits nu om dage, så du ved ikke om bruden tropper op i en buksedragt, en lårkårt kjole eller et todelt sæt. Så vær på den sikre side og undgå alt, der nærmer sig hvidt tøj. Ellers kan du spørge bruden, hvad hun synes.
Foto: All Over Press
3. Bal- og gallakjoler
Måske er du fristet til at genbruge din gamle gallakjole, men det er et bryllup og ikke en Disneyfilm. Derfor er det generelt en god idé at undgå de helt store skrud. Ikke alene vil skinnende satin og et kæmpe tylskørt tiltrække unødig opmærksomhed, men du risikerer også at være overdressed i forhold til bruden, hvis hun har valgt en mere simpel brudekjole.
Foto: All Over Press
4. Gennemsigtigt tøj
Selvom de kendte tropper op på de røde løbere i designerkjoler, der overlader meget lidt til fantasien, så er det ikke ensbetydende med, at en naked-dress er passende til et bryllup. For det første fjerner du alt for meget fokus fra bruden og selve brylluppet, hvis alle kan se dit undertøj, og for det andet, så er det ikke sikkert, at de andre har lyst til at se på din halvnøgne krop. Så gør alle en tjeneste og glem alt om gennemsigte kjoler, toppe m.m.
5. Sort tøj
Der er meget delte meninger om, hvorvidt sorte kjoler er passende til et bryllup. Nogle mener, at en sort kjole, der vil være upassende til en begravelse vil være fin til et bryllup, mens andre mener, at sort er et absolut no-go. Hvis du kan finde en sort kjole, der passer til årstiden og lokationen - uden at være alt for simpel og kedelig, så kan du muligvis slippe afsted med det. Kombinér altid med farverige accessories. Er du i tvivl? Spørg bruden, hvad hun mener om sort på sin store dag.
6. Dyb udskæring
Det kommer nok ikke bag på nogen, at en meget dyb udskæring kan tiltrække den forkerte form for opmærksomhed til et bryllup. Ved at tage en alt for udringet overdel på, signalerer du, at du gerne vil have folks opmærksomhed og det er smagløst til et bryllup. Så gem den dybe udskæring til en bytur istedet.
Foto: All Over Press
7. Tiaraer og hovedpynt
Du er ikke Rihanna, og du er ikke royal. Så lad være med at tage en tiara-lignende genstand på hovedet, når du skal til bryllup. For det første risikerer du, at bruden har valgt at have en tiara på eller et slør med tiara, og for det andet, så vil du bare se fjollet ud. Gå i stedet efter er fint pandebånd, der ikke er for brudeagtigt. Undgå f.eks. at have en blomsterkrans på hovedet, medmindre du er brudepige.
Foto: All Over Press
8. For meget af det gode ...
Denne regel er ret omfattende, da den inkluderer utallige no-go's i én. Af eksempler kan vi nævne neonfarver, dyreprint, for mange palietter, vovede kjoler f.eks. med cut-outs og generelt forskellige usmagelige materialer såsom nylon og 90'er-satin. Vi håber, at du kan navigere uden om de outfits, der falder i denne kategori - ellers siger billedet det meget godt ...
Foto: All Over Press
9. Rød
Nogen mener, at farven rød bør undgås til et bryllup. Ikke fordi, der som sådan er noget galt med farven rød, men fordi en postkasserød kjole uden tvivl vil fange alles øjne, og du risikerer derved at blive omdrejningspunktet frem for bruden. Du kan eventuelt vælge en bordeaux eller en mørkerød kjole i stedet for.