Victoria's Secret showet er altid årets højdepunkt for modeller, fashionistaer og ikke mindst, ja, alle andre. Da modellerne til årets show blev offentliggjort, manglede der dog to store modeller... Men de er heldigvis blevet bekræftet nu. Se hvem det er her...
Da det i sidste uge blev offentliggjort, hvilke modeller som er valgt til at gå årets prestigefyldte Victoria’s Secret Show, manglede der to yderst vigtige ansigter. Model-søstrene Gigi og Bella Hadid var ikke offentliggjort til at begynde med, hvilket var en anelse overraskende og mildest talt, mærkværdigt.
Læs også: Så mange millioner koster Victoria’s Secret’s ‘Fantasy’-bh
Men nu er det endeligt bekræftet, at de to super-søstre blot har holdt hemmeligheden tæt ind på deres veldrejede kroppe, da det netop er kommet frem, at de begge vil være en del af årets lineup.
Den 22- årige langbenede skønhed, Gigi Hadid, blev spottet i New Yorks travle gader den 27. august, da hun var på vej ind til en såkaldt ’fitting’ ved Victoria’s Secrets hovedkontor. Og ikke længe efter at billederne blev offentliggjort, og hendes mange fans begyndte at sende lykønskninger via Instagram, bekræftede modellen også selv nyheden på sin profil:
Et opslag delt af Gigi Hadid (@gigihadid) den
28. Aug 2017 kl. 12:05 PDT
Til sin Instagram-boomerang skriver Gigi blandt andet: ”For evigt og altid en drøm der bliver til virkelighed, at blive spurgt om at vende tilbage til VS Showet!”
Gigis offentliggørelse kommer blot to dage efter, at hendes søster, Bella Hadid, bekræftede, at også hun vender tilbage til Victoria’s Secret catwalken. Bella Hadid offenliggjorde også nyheden på Instagram:
Et opslag delt af Bella Hadid (@bellahadid) den
26. Aug 2017 kl. 4:32 PDT
Bella skriver blandt andet: ”Jeg er så spændt! Jeg føler mig så sindssyg ydmyg for muligheden for at være en del af showet igen i år. Da jeg gik ind på hovedkontoret i år, føler jeg mig så glad, sund og beæret – jeg kan ikke vente til denne fantastiske oplevelse! Tillykke til alle smukke piger, som jeg vil gå side om side med. Jeg kan ikke vente! Xx”
Efter at have set hvordan de to søstre rockede catwalken sidste år, er vi næppe de eneste der glæder os til at se dem igen til årets show.
Imens vi venter på fortryllende fjer, glitrende diamantundertøj og måske en sangfugl eller to på scenen, kan du klikke dig igennem galleriet nedenfor og få det fulde overblik over de 46 modeller i dette års Victoria’s Secret Show…