Mode

En uge med Peugeot

- 26/05/2011

ELLE har lånt en Peugeot i en uge ...

Den står der og skinner så fint med hvid lak og lidt perlemor. Rigtig rap og ‘ELLE-ish’.
En hel uge skal redaktionen nyde selskabet af skønne cabriolet-nyhed fra Peugeot.

Interiøret er i en klasse for sig selv – super sporty med smukt cognacfarvet læderindtræk.
Til turen, som går nordpå, må man selvfølgelig iklæde sig fancy sneaks. Jeg kører forbi Karen Blixen Museet (Læs: drikker stor latte på cafeen).

Karen Blixen Museet & Café
Rungsted Strandvej 111
2960 Rungsted Kyst

Når vi nu er på disse kanter langs sundet, hvorfor så ikke stoppe ved den legendariske is-kiosk som ligger i det idylliske ‘Mikkelborg’ ved Kokkedal. De langer årligt mellem 12.000 -15.000 liter is over disken. Så der må være noget om snakken …

Og hov, hvem møder vi her! En laber lillebror klædt i sort. De kan passende stå og hygge sig i aftensolen mens jeg nyder en vaffel med både jordbær, chokolade og banan samt flødebolle på toppen.

Mikkelborg Isen
Strandvejen 332
2980 Kokkedal

Selv designet på nøgleringen er gennemført – elsker simpelthen den genkendelige løve.
Den ender dagen i det bedste selskab – nemlig med ELLE som godnat-læsning.