Torsdag den 27. maj er ELLEs nye juninummer på gaden. Læs her om, hvad du finder i månedens magasin…
I ELLEs juninummer, der er på gaden den 27. maj, kan du møde 28-årige, danske Veneda Carter, der er stylist for Kim Kardashian og Kanye West – og så skal hun være mor for første gang om ganske kort tid. I ELLE fortæller hun ærligt, i et stort interview, om angst og anerkendelse.
Modeteamet tager dig med til Middelhavet i en af månedens modeserier, og guider dig til de allerbedste sommerfund lige nu: sommersuits, badedragter, stråtasker og klipklapper med hæl. Og så sætter ELLE fokus på hvorfor tv-serier er vores nye, store kilde til modeinspiration.
I månedens magasin kan du også komme under huden på fem kvinder, der ærligt fortæller om at starte helt forfra i deres liv – både når det angår opbrud, fødsel, ny virksomhed, skilsmisse og karriereskift. En af kvinderne, du kan møde, er 41-årige Maria Barfod, der er nyskilt og er ved at finde frem til at elske sig selv.
Skønhedssiderne opdaterer dig på 9 skønhedsmærker, du skal kende lige nu og skønhedsredaktøren har fundet sine 10 junifavoritter til dig. Kunsthistorier Bente Scavenius giver i ELLE sine bedste råd til, hvordan man køber kunst.
Du kan tage et kig indenfor hos manden bag Tableau, Julius Værnes Iversen, der omgiver sig med farver, blomster og kunst. Rejs også med ELLE til solskinsøen Bornholm, og få tips til alt det du skal se, spise og shoppe på øen.
Alt det og meget mere får du i månedens magasin. I galleriet herunder kan du få et smugkig på, hvad du får med i ELLE i denne måned.
God læselyst!
Foto: Frederik Lentz Andersen
Da Veneda Carter var 13 år, blev hun spottet i bussen. De efterfølgende år oplevede hun verden som model, men da hun skulle tage skridtet op på den helt store scene, stødte hun panden mod muren. De mange afvisninger blev til angstanfald. Men midt i sin største krise fik hun en uventet håndsrækning. I dag arbejder det 28-årige stilikon for Kim Kardashian og Kanye West. Journalist Anders Ryehauge har mødt hende på Vesterbro, da hun var hjemme for første gang i to år for at se sin familie, inden hun om kort tid bliver mor for første gang.
Foto: Carly Dame
Modeserie: Postkort fra Middelhavet. Solkysset hud, saltvand i håret og lange, sløve dage er middelhavet, når det er bedst. Selv om din sommer holdes inden for danmarks grænser, kan du sagtens drømme dig væk til Mallorcas smukke klippestrande og uforglemmelige solnedgange.
Foto: Kavian Borhani
For mange af os har det seneste år været fyldt med forandringer. Gode og dårlige, svære og lette. ELLE har talt med fem kvinder, der hver især er begyndt forfra inden for et område i deres liv. Mød Mia Wagner, Maria Barfod (på billedet), Sanne Cigale Benmouyal, Loúise Vindahl og Zahra Pedersen til en snak om karriere, forfatterskab, skilsmisse og at blive mor for første gang.
Foto: Emily in Paris
Netflix and ... shop! Hvor finder du inspiration til din stil? På catwalken? I gadebilledet? Eller tænder du bare for Netflix? Guldalderen for streamingtjenester har pustet liv i en helt ny æra for modeinspiration, som kan ændre måden, vi shopper på, for altid. Vi ser nærmere på den nye kilde til inspiration, der flyder frit i fiktionens verden på hjemmeskærmen.
Foto: Kavian Borhani
Personlig stil er mere end bare dit look. Alt, hvad du omgiver dig med, fra bøger til dekoration, viser, hvem du er. Og for florist Julius Værnes Iversen, er det farver, blomster og kunst. Masser af kunst. Kig indenfor hos mandag bag Tableau i det nye ELLE.
Foto: PR
Fra læber til hår, mave og sind. Fra helt nye til mere etablerede. I månedens ELLE får du 9 skønhedsmærker, vi holder ekstra øje med. Og lad os bare sige det med det samme – vores svenske naboer rykker på skønhedsfronten for tiden ...
Rejs med ELLE til Bornholm. Frederik Darres familie har haft hus på Bornholm siden 1990’erne, og Hanna Stefansson var der første gang med Frederik og forelskede sig i ham og øen på samme tid. Siden har parret ikke været til at drive væk, og i ELLE deler de deres bedste tips til det, du skal se, spise og shoppe på klippeøen i øst.
Foto: Kavian Borhani
Få her til lands er lige så kunstkyndige som Bente Scavenius, der er uddannet kunsthistoriker og har fungeret aktivt som kunstkritiker siden 1972. I ELLE giver hun sine bedste råd til, hvordan du kan komme tættere på kunsten.
Foto: Kavian Borhani
Influencer og forfatter til bogen 'Jeg finder altid hjem', Rebecca Laudrup, køber sko for, at de skal blive brugt, og de sko, hun investerer i, må gerne skille sig lidt ud fra mængden. ELLE har været forbi og kigge i hendes skoskab.