Mode

ELLEs julenummer er på gaden

- 26/11/2012

Verdens største modemagasin er som altid fyldt med alt det bedste inden for mode, skønhed, kultur og livsstil.

Årets sidste nummer af ELLE byder på jul med alt, hvad det indebærer af guld, glimmer og dekadence.
Find inspiration til dit julelook med sæsonens store barok-trend. Vi viser dig de bedste blonder, de skønneste perler og de lækreste velour-sager.

Dyk også ned i vores store julegaveguide med hele 139 gaveideer – vi garanterer, at der også er noget, du kan skrive på din egen ønskeliste. Julen handler (også) om at gøre sig umage, så se vores liste over butikker, du med garanti kan finde de helt særlige julegaver i, og når julesulten så melder sig, kan du meget passende lave lidt fransk konfekt – vi har fundet opskriften på fransk nougat frem, og den er god, skulle vi hilse at sige.

Ingen jul uden fester – derfor har vi lavet en gæsteguide. For ved du, hvad der forventes af dig som gæst – og som værtinde? Og apropos fester, så har vi selvfølgelig også fundet de absolut smukkeste festkjoler, hvad enten invitationen foreskriver gulvlang eller cocktail. Med en smuk kjole på er der ingen undskyldning, for at de underste lag ikke også er gennemførte. Heldigvis har vi samlet 12 sæt smukt lingeri.

Så kan det vist kun blive en god jul … Rigtig god læselyst!

Læg mærke til logoet, som i denne måned er broderet af brodøsen Tine Wessel.