Home / Mode / ELLEs ambassadører!
Her er de så! ELLEs nye ambassadører fra hele Danmark (og lidt fra Sverige)...
Så er dte omsider lykkes for os på ELLE.dk at udvælge de allerbedste kandidater blandt de utroligt mange ansøgninger, vi modtog, da vi udbredte ordet om, at vi søgte sande “mademoisELLEs” til at fungere som ELLE-ambassadører rundt omkring i hele landet. Og her har I dem så!
ELLEs ambassadører vil hjælpe redaktionen med løbende at kunne holde alle vores brugere opdateret med, hvad der sker indenfor modeverden i hele Danmark, hvornår der åbner nye butikker, hvor man bør drikke sine cosmos og meget mere.
I denne omgang kan du stifte bekendtskab med ambassadørene i galleriet samt læse, hvad der er yndlingsbutikken i lige netop deres by – og hvem ved, måske er det også din…?
God fornøjelse – og til de nye mademoisELLEs: Velkommen i ELLE-familien!
- Hvad hedder yndlingsbutikken i din by?
Min yndlings butik er Kanalje, som ligger i Vintapperstræde. Kanalje har kun ligget i Odense i omkring to år, man har allerede etableret sig som en af Odenses førende butikker. Det, der gør den særlig, er atmosfæren i butikken. Du kommer ind og bliver mødt med smil, der er altid mennesker derinde. Kanalje er desuden også kendt for deres fester, som de holder et par gange om året.
- Hvad hedder yndlingsbutikken i din by?
Møghe & Maude - de har alt det, aalborgenserne er for nærige til at købe - Marc Jacobs, Phillip Lim you name it -og alligevel kører de bare videre, år efter år - Aalborgs ENESTE butik med de HELT dyre mærker - elsker den butik, beundrer den og får meget inspiration derfra ! Det er det eneste sted i Aalborg, hvor du kan komme ind og røre ved tingene, man ser i alle modemagasinerne - det er da sejt!
- Hvad hedder yndlingsbutikken i din by?
Jeg ved godt, at det ikke er særligt orginalt, men denne måned er det COS, der kommer ind på en førsteplads. Cos har lige hjulpet mig med at opdatere min sommergarderobe til meget rimelige penge. Ellers er NAG i Silkegade også altid et besøg værd. De har altid noget fra nye spændende designere.
- Hvad hedder yndlingsbutikken i din by?
Den ligger i Guldsmedegade; nemlig ”Mentor” – den lækreste skobutik med de flotteste sko – og når man træder ind i butikken er der en kaffebar, hvor man kan købe den lækreste kaffe samt kage efter man har kigget på ellerkøbt sko. Det er vildt genialt at man kan kombinere cafe-besøg og shopping og om nogen, så ved jeg hvor træt man kan være efter en masse indkøb, så hvad er bedre end en kop kaffe.
- Hvad hedder yndlingsbutikken i din by?
Den første butik jeg tænker på er Day bag Illum, fordi den er så lækkert indrettet - blandingen af interiør, accessories og lækkert feminint tøj bygget op om den store gamle trappe i midten af butikken er spændende.
- Hvad hedder yndlingsbutikken i din by?
RUDE på Nørrebrogade, fordi de har så mange unikke items. Lige fra fine lette sommerkjoler til sneaks med nitter… alt efter hvad ens humør er til den dag, og al sammen til super fornuftige priser! Men min true love må jeg indrømme er Birger Christensen butikken på strøget. Mit hjerte har et ømt punkt for Chanel…
- Hvad hedder yndlingsbutikken i din by, og hvad har den, som gør den særlig?
Min favorit butik i Köpenhamn är Time's up Vintage, Beacons closet i New York och Boutiqe 100 i Malmö - all vintage!
- Hvad hedder yndlingsbutikken i din by?
Yndlingsbutikken i Vejle er Frk. Brøndum - helt afgjort. Den har gennemført stil, fantastisk rådgivning og har udvalgt styles fra kollektionerne, der matcher hinanden perfekt. Jeg er i sær vild med deres Utzon skind, hvor man kan få lige det, man ønsker sig, det er bare at vælge og (punge ud).
- Hvad hedder yndlingsbutikken i din by?
Yndlingsbutikken i Grenaa er selvfølgelig min egen La!Kris, fordi den har alt det jeg kan lide, eftersom det er mig selv som er indkøberen.
Men yndlingsbutikken generelt er works Unltd, FF2 og Gina Tricot i Århus, synes at de butikker tilsammen dækker alle behov.
- Hvad hedder yndlingsbutikken i din by?
Som studerende med et stramt budget, har jeg ikke fundet mig en yndlingsbutik. Jeg "udsalgsshopper", hvilket vil sige jeg handler mange forskellige steder. Men det jeg kigger efter er fine accessories i blingbling og farver. Mit blik fanger den romantiske og enkle stil. Og hvis jeg kunne finde det, så ville jeg elske at gå i kjoler i 50'er stil.
- Hvad hedder yndlingsbutikken i din by?
Af ynglings-butikker i Svendborg har jeg mange, men min favorit må blive Prinsesse 2 Ben. Det er den butik i min by, hvor jeg køber det meste af mit tøj. Butikken har både tøj, sko og accessories og i få eksemplarer – som er noget af det jeg værdsætter allermest, når jeg køber tøj. Dermed ikke sagt, at jeg ikke køber tøj i H&M, for det hører sig selvfølgelig også til.
- Hvad hedder yndlingsbutikken i din by?
Har egentlig flere butikker, som kunne nævnes som yndlings, jeg går ikke i en fast butik, men på min rute lægger jeg vejen forbi COS, H&M, ZARA og Weekday, som alle er fantastiske butikker.
Hvis jeg engang imellem skulle shoppe lidt dyrere, ville jeg lægge vejen forbi STORM og Marc by Marc Jacobs.
Hvad hedder yndlingsbutikken i din by?
- Jeg kan godt lide ZARA, de formår at designe lige præcis det jeg ikke vidste jeg gik og drømte om. Deres stil er gennemført og holder i lang tid. Jeg kan altid finde noget jeg vil have. Og ellers nogle få vintage butikker som ligger inde i Kbh. som har de flotteste kjoler hængende som inspirerer mig til at blive forvandlet til en pige fra 40'erne.
- Hvad hedder yndlingsbutikken i din by?
En af de butikker, som jeg er blevet særlig glad for i Aalborg, er House of Pico. De fører mange gode mærker, såsom Gant, Henry Lloyd, Tommy Hilfiger og Sand. Jeg kan desværre kun købe noget, når de har udsalg – man er jo en fattig studerende – men ellers kan jeg godt lide at komme ind i butikken og kigge på tøjet og mærke den gode stemning.
- Hvad hedder yndlingsbutikken i din by, og hvad har den, som gør den særlig?
Støy Munkholm på Storetorv! Med mærker som American Vintage, Acne, A.P.C skaber de det perfekte udvalg til min minimalistiske garderobe med fokus på kvalitet og detaljen, med en snert af humor.
Personalet yder desuden altid super service, de kan ofte huske en, og de er opmærksomme uden at være anmassende.
- Hvad hedder yndlingsbutikken i din by?
Jeg er vild med Foxy i Vejle. Der er tøjet anderledes, men delikat og flot! Og der er ikke rigtigt andre butikker i Vejle, som fører mærkerne, som jeg elsker. Mærkerne de har, er eksempelvis Acne, Vacuum, Woodwood og Vask, som sætter stor præg på min stil.
- Hvad hedder yndlingsbutikken i din by?
Den bedste butik i Hobro er Dot&Fabrin, da de altid har lækkert tøj og sko fra bl.a. DAY, Rützou, Diesel, Designer Remix, A-pair og Tromborgs make up og hudpleje.