Mode

ELLE var med til åbning af DANSKs udstilling

- 27/01/2012

Den smukke udstilling blev afsløret for offentligheden på Dansk Design Center ...

Mode-mega-bosserne Kim Grenaa og Uffe Buchard har i samarbejde med Dansk Design Center og med støtte fra ECCO skabt særudstillingen “10 years of DANSK – a decade of Danish fashion”.
ELLE var med, da udstillingen blev åbnet på Danmarks Design Center torsdag aften i København – og det var den samlede, danske modebranche i øvrigt også …

Udstillingen er en kronologisk tidsrejse gennem de sidste 10 år i dansk mode og vises fra den 27. januar frem til den 4. marts 2012.

Det er 10 år siden, at de to kreative iværksættere Kim Grenaa og Uffe Buchard skabte det internationale mode- og livsstilsmagasin DANSK Magazine. Magasinet har til formål at skabe en platform for dansk mode i udlandet samt at sætte dansk mode i en international kontekst.
Siden 2002 er det blevet til 27 udgivelser af DANSK Magazine, der i dag distribueres på seks kontinenter to gange årligt.

Så hvis du alligevel skal ud at kigge på modeugen, må du ikke snyde dig selv for en tur på Dansk Design Center.