Home / Mode / ELLE oktober // Nyt magasin på gaden + Dossier
Torsdag den 31. august er der nyt ELLE på gaden, hvor vi har mødt nogle af tidens helt store ikoner. Du kan derfor glæde dig til at møde alt fra supermodel Heidi Klum og cremekongen Ole Henriksen til to af dansk modes darlings, Barbara Potts og Mark Tan. Og så guider vi selvfølgelig til sæsonens cool overtøj... Få et smugkig på månedens magasin her.
Tekst: Maria Frederikke Munch Thorgaard
ELLEs oktobernummer er på gaden, og i månedens udgave kan du bl.a. møde nogle af tidens helt store ikoner.
Vi har mødt og interviewet supermodel Heidi Klum i L.A, og hun løftede bl.a. sløret for et helt særligt designsamarbejde.
I L.A. har vi også besøgt den energiske cremekonge Ole Henriksen, der varmt og ærligt delte ud af sine tanker om holisme, liv og død. Magasinet er som altid også fyldt med masser af inspiration til din shopping – står du f.eks. og mangler en ny jakke eller frakke til den nye sæson, så glæd dig til vores seks siders-guide med netop overtøj – der er helt sikkert noget, som (også) frister dig.
Du finder også cool lange støvler, smukke øreringe, lun strik + blomsterprint, rulam og flæser ligesom vi guider til, hvordan du kopierer forsidemodel og stretstyledarling Caroline Brasch Nielsens farverige og modige stil.
Apropos modig, så har vi også talt med tre cool kvinder om at have mod til at skille sig ud og stole på mavefornemmelsen, og sidst men ikke mindst har vi fokus på noget mange er i underskud af, nemlig søvn – derfor giver ELLEs Health Editor giver sine bedste tips til succesrig søvn.
Rigtig god læselyst!
Psst … ELLEs herremagasin, Dossier, følger også med denne måned ELLE – så er der både noget til dig og til din kæreste/ven/bror…
Foto: PR
Sommerens bohemelook har fået en efterårsmakeover med mørke blomsterprint, flagrende flæser, grov rulam og lange, fyldige støvler. Looket er sæsonens mest charmerende, men de mere rå detaljer tager det fra romantisk til cool. Find alle de fineste style, detaljer og accessories til månedens trend på side 51...
Foto: Nicky De Silva og All Over Press
Mode er meget mere end at følge en trend; moden er det filter, du udtrykker din samtid igennem. Og mere end nogensinde bliver der skrevet med de helt store typer i en tid, hvor den frie verdens mest magtfulde mand ynder at kommunikere gennem Twitter - i hvert fald hvis du spørger, Danmarks modeboss nummer 1, som giver et overblik og modeverdens anno A/W 2017 på side 70 i månedens ELLE...
Foto: All Over Press
Månedens ELLE har fokus på tidens store ikoner, og i den forbindelse har vi mødt supermodellen over dem alle; Heidi Klum i Los Angeles, som løftede bl.a. sløret for et helt særligt designsamarbejde. Psst... Vi mødte også et anden ikon i Los Angeles - nemlig den energiske cremekonge Ole Henriksen, der varmt og ærligt delte ud af sine tanker om holisme, liv og død.
Foto: Asger Mortensen
Hvad vil det sige at have mod? For Barbara Potts, Lulu Henckel og Gun-Britt Zeller hænger mod bl.a. sammen med mavefornemmelse i både karrierevalg og look – for to af dem helt ud i håret. Og det har givet dem alle tre succes. Mød dem alle i månedens ELLE...
Foto: All Over Press
Hollywoodstjernen og stilikonet Elle Fanning er med sine 19 år blevet en ung kvinde, der efter16 år (!) i filmbranchen er lige så eftertragtet som sin fire år ældre søster, Dakota. ELLE har talt med hende om det nu at kunne rejse uden sin mor og endelig føle sig som en ligestillet ven med sine medspillere, når hun optager en film, bl.a. den aktuelle The Beguiled.
Foto: Oliver Stalmans
Glæd dig til at opleve de eviggyldige looks, der altid fungerer med den danske topmodel Caroline Brasch-Nielsen i front i modeserien 'Je-ne-sais-quio' på side 121...
Foto: Sean McMenomy
Når din makeup, dit tøj og dit hår reflekterer dit humør, er der uanede muligheder for at skifte stil. For hvem siger, du skal ligne den samme hver dag? Så længe du bare er dig selv. Men tænk som en sand streetstyle-girl og sørg for, at dit hår kan holde hele dagen, og at der altid er fine detaljer i dit look hele vejen rundt. OPlev den smukke beautyserie 'Streetstyle Darlin' på side 152...
Foto: Mie Juel
ELLEs Style Director Mie Juel tager dig med til Tel Aviv, hvor hun deler sine bedste tips til den smukke by i Israel...
Foto: Pia Winther
28-årige Josephine Bredsted arbejder som PR-ansvarlig hos Baum und Pferdgarten, og det har i den grad influeret hendes skosmag. Kom med inden for i hendes misundelsesværdige skoskab i det nye ELLE...
Sammen med månedens ELLE får du også Danmarks herremagasin nummer 1, Dossier, som denne gang har interviewet cool mænd som Prins Joachim, Paul Smith, Martin Krasnik og mange flere...