Når Topmodel løber over skærmen på Kanal 4 til efteråret, vil det være med modemagasinet ELLE som partner. ELLE er med sine 42 udgaver verden over et internationalt og stærkt anerkendt brand og dermed et attraktivt univers for et program som Top Model
Den danske udgave af det amerikanske Top Models har Baronesse Caroline Fleming som værtinde, og i dommerpanelet kan man udover hende bl.a. også finde chefredaktør på ELLE Cecilie Christiansen i flere af programmerne.
“Top Models er et stærkt verdensomspændende højt profileret TV show, som udklækker morgendagens modeller – og det er kun naturligt at ELLE som verdens største modemagasin, bidrager med sin ekspertise og praktiske erfaring i forhold til hvad der skaber og kræves af en god model. At kunne påvirke det næste look, sikre de rigtige værdier og den gode attitude hos Danmarks kommende topmodel(ler), ser vi som en overordentlig vigtig del af vores arbejde på Danmarks førende modemagasin”, fortæller Cecilie Christiansen.
Casting af modellerne begynder allerede i dag og finder sted torsdag i Magasin (Århus), og fredag i Magasin (Kbh.).
Og den heldige vinder kan bl.a. glæde sig til at ende på forsiden af dansk ELLE.