Mode

ELLE Januar // Nyt magasin på gaden!

- 30/11/2015

Det nye ELLE er på gaden og byder på masser af inspiration til din jul. Bliv inspireret af vores juleguide, mød Katy Perry til en ærlig snak om at ville inspirere og få de nyeste tips inden for mode, skønhed og sundhed - få et smugkig i det nye ELLE her!

Tekst: Maria Frederikke Munch Thorgaard

Januarnummeret af ELLE, der er på gaden nu, har stort jule-tema. Vi guider til årets bedste julegaver (både dem, du skal give og dem, du skal ønske dig) og til alle de ting, der gør december (om muligt) endnu bedre.

Vi har også lokket chefredaktricen til at dele ud af sine allerbedste tips til en juletur til New York, vi har mødt kvinderne bag pelssuccessen Saks Potts, interviewet den cool superstjerne Katy Perry (der elsker jul) og samlet masser af shopping, der gør dig julechik – tænk smukt lingeri, lækre striktrøjer, fine halskæder, blonder og masser af velour.

Læs også: Katy Perry har udgivet sin første julesang – se musikvideoen her!

Du kan også møde tre smykkedesignere, der deler ud af deres allerbedste smykkeanekdoter, som med garanti giver dig lyst til at skrue lidt mere op for pyntegenet og finde yndlingsøreringe og halskæder frem. ELLEs sundhedsskribent guider desuden til, hvordan du kan nyde julen og samtidig kunne passe den lille sorte nytårskjole – og hendes tips er overraskende overkommelige skulle vi hilse at sige!

Få et lille smugkig på den smukke beauty-serie “Golden Pieces”, som du finder på side 130:

Credits: Director: @suneczajkowski (Sune Czajkowski) & @dolceroccas (Christophe Dolcerocca) // DoP: @jensjakobthorsen (Jens Jakob Thorsen) // Grader: @vkastrup (Virgil Kastrup) // Model: @marielouisewedel (Marie-Louise Wedel) // Hair: @mettethorsgaard (Mette Thorsgaard) // Make up: @sineginsborgmakeupschool (Sine Ginsborg) // Styling: @mie_juel (Mie Juel) // Musik: Baryl Musik / Mikkel Hein

Læs også: Dagens sunde stiltip: Den kalorielette brunch

Rigtig god læselyst & glædelig jul.

Psst… Du får også det nye nummer af ELLE Decoration med helt gratis!

Tjek desuden galleriet og få endnu et kig ind i det spritnye magasin…