Mode

ELLE elsker Soulland x Babar

- 10/04/2013

Se ELLEs favoritter, og shop Soullands længe ventede Babar-kollektion

Lørdag den 6. april kunne København fejre, at Soullands længe ventede Babar-kollektion blev lanceret i København. Nu kan du også shoppe den på nettet på Soullands egen webshop.

Silas Adler, som står bag Soulland, har efter eget udsagn altid været fan af den folkekære elefant, Babar, og derfor er det da heller ikke overraskende, at Soulland nu har lavet en hyldest-kollektion til ham.

Kollektionen består som Soullands øvrige kollektioner af shorts, t-shirts, sweatshirts og skjorter med print. Sidstnævnte fås i både sort og hvid, ligesom shorts ligeledes fås med print på en sort eller hvid baggrund.

Her på ELLE-redaktionen er vi især vilde med de fine t-shirts, som vil passe perfekt til et par afklippede denimshorts og et par sneakers til sommer, og den fede sweatshirt, som vi ønsker at hygge os i på kølige sommeraftenener.

Priserne ligger fra 150 kr. for et shoppingnet til 1500 kr. for en skjorte med print.

Se ELLEs favoritter fra Soulland x Babar i galleriet nedenfor.