Mode

ELLE elsker Moët Ice Impérial

- 15/06/2012

ELLEs digitalredaktør var med til lanceringen af Moët et Chandons nye champagne i Danmark.

Når sommeren står for døren (lige meget hvor vrangvillig, den så opfører sig herhjemme i Danmark), så er det meget svært ikke at drømme sig ud på en strand med høj musik, masser af venner, plads i kalenderen og iskold champagne!

Den har de kloge mennesker bag det traditionsrige champagnehus Moët et Chandon luret, og desuden har de opdaget, at mange (især kvinder) elsker at putte isklumper i deres champagne, så den holder sig kold, selvom man måske ikke drikker helt så hurtigt som d’herrer …

Derfor har de skabt en helt ny champagne – Moët et Chandon Ice Impérial – som simpelthen SKAL tilføres et par isklumper, for at den smager, som den skal.
Da denne boblende delikatesse blev lanceret i Danmark, var ELLE med.

Vores lille hold blev hentet i store biler i indre København, og vi fik ikke at vide, hvor vi ville blive kørt hen.


Fin bil inklusiv privatchauffør …

Destinationen skulle vise sig at være den fantastisk lækre restaurant på Rungsted Havn.
Her fik vi serveret diverse eksotiske delikatesser sammen med friske bær, som vi blev opfordret til at lægge i glassene sammen med isklumper og champagne.
På den måde kunne vi costumize vores drik med hindbær, jordbær, mynte eller ingefær …


Så er det altså sommer – frostgrader eller ej.

 

En af de ting, vi fik at spise, var giraf! Nakkekotelet anyone…?

 

Hmm… Lad os starte med hindbær!

 

Uhmmm…

Da frokosten var sat til livs (fulgt af et par flasker champagne. Det VAR jo derfor, vi var der!) var humøret blandt modeskribenterne aldeles højt. Og selvom solen svigtede, hoppede vi glade og forventningsfulde ombord på den 50 tons tunge kæmpe-båd i to etager (eller var det tre?), som lå klar til at sejle os en tur rundt om Hven.


Klar til afgangs-skål!
ELLEs Mette Marie (th.) i selskab med Louise fra Spalth PR (tv) og Gertrud Maria Bønnelykke fra Eurowoman.

 

Stemningen var høj, selvom temperaturen var lav …

 

Gertrud fra Eurowoman havde desværre glemt en hårelastik, hvilket kunne mærkes, da båden accellererede.

 

Thòra fra Costume havde en drøm om at sejle båden, og det fik hun lov til – for fuld gas.

 

Tilbage i Rundsted havn ventede de fine biler på at køre os tilbage til København.

ELLE takker for en superhyggelig og ganske berusende dag i selskab med de fine, forførende bobler, som smager ganske som saftevand!
Smagen af Moët er (heldigvis!) stadig gennemtrængende, men hvis man er én af de, der synes, det bliver lidt tørt efter det 4. eller 5. glas champagne (hvem tæller på en sommerdag…), så er Moët Impérial Ice ret genial (og ganske farlig), for den har ingen tør eftersmag – bare ren lækkerhed!

Det eneste sted i Danmark, man kan købe champagnen (udover på udvalgte restauranter) er i Magasin på Kgs. Nytorv.