Mode

ELLE elsker Lacoste-sneakers med dyreprint

- 24/06/2013

Vi er vilde med både dyreprint og sneakers, og denne nyhed fra Lacoste L!VE er begge i skøn forening

Dette efterår præsenterer Lacoste L!VE disse überskønne sneakers. Den klassiske sneaker-model har fået et opdateret look i slangeprint, og fås i et utal af farver – fra pastel til klassisk mørkeblå.

Lacoste L!VE er et selvstændigt mærke under Lacoste og kom til verden i 2011, som en hyldest til den franske tennisspiller og stifter af brandet, René Lacoste. Idéen bag Lacoste L!VE er at bevare den legesyge og innovative ånd, og målet er at mikse den franske elegance med et moderne twist.

Sneakers er blevet et fast item i alle kvinders garderober og i modebilledet generelt. I kombination med en af sæsonens største tendenser – dyreprint – er Lacoste L!VE sneakers den perfekte efterårs-accessory. We love it!

Sneakers med dyreprint, Lacoste L!VE, 799 kr.