Home / Mode / ELLE december // Nyt magasin på gaden + Dossier
Der er nyt ELLE på gaden med dritkule Josefine Frida Pettersen aka Noora fra NRK-succesen SKAM på forsiden. Få et smugkig på, hvad du kan glæde dig til i månedens ELLE her...
Tekst: Maria Frederikke Munch Thorgaard
ELLEs decembernummer er på gaden nu, og det er som altid fyldt med det bedste inden for mode og skønhed.
I månedens nummer finder du ikke bare SKAM-stjernen Noora (med det borgerlige navn Josefine Frida Pettersen) på forsiden – hun har også givet sit første interview nogensinde, som du kan glæde dig til at læse i decembernummeret (og ja, hun er lige så charmerede i virkeligheden som på skærmen!).
Kom med behind-the-scenes, da vi skød forsiden og billederne til magasinet af Josefine Frida Pettersen her:
Månedens nummer har desuden stort fokus på fest, og vi bringer derfor eksklusivt billederne og historierne fra det, der må være årets fest, nemlig stylist Pernille Teisbæks tre-dages bryllup. Inspiration til de fester du selv skal til, finder du i vores store festtøjsguide, der indeholder alt fra kjoler til sko og de helt rigtige accessories.
Også på skønhedsfronten, kan du komme i festgear – bare dyk ned i guiden til det lækreste hår, glimmernegle og mirakelmasker.
Og når så hele festen er forbi, får du brug for at pleje din krop – ELLEs Health Editor Stephanie Bang giver sin opskrift på en hangover heaven-weekend (der bl.a. indeholder chokolade med havsalt…)
Rigtig god læse- og festlyst!
Swipe dig igennem galleriet og få et indblik i, hvad der venter i det nye ELLE magasin. Psst… Med denne måneds magasin får du også herremagasinet Dossier, som blandt andet byder på interviews med Viktor Axelsen, Gustaf Skarsgård, Kasper Winding og meget meget mere…
Foto: Imaxtree
ELLE Trend sætter fokus på After Dark og guider til en garderobe fyldt med glirtende pailletter, flagrende frynser og fine fjer, så du kan få funklende nætter, selv i den mørke vintertid.
Foto: Asger Mortensen
Som de første nogensinde har dansk ELLE fået lov til at interviewe den norske skuespillerinde Josefine Frida Pettersen, som med sin Noora-karakter i Skam har formået at charmere hele verden. Men hvem er kvinden bag den måske mest populære fiktive karakter siden Sex and The City's Carrie Bradshaw? Få hele historien om den smukke skuespillerinde, som starter på side 47.
Foto: Imaxtree
Det tyske stilikon Veronika Heilbrunner viser sin romantiske og cool streetstyle frem. På side 62 guider ELLE til, hvordan du kan kopiere den seje it-kvindes stil med afslappet fodtøj og eksklusive accessories.
Foto: Polina Vinogradova
Årets fest i Danmark fandt sted den sidste weekend i august på Bornholm. Her sagde stilikonet Pernille Teisbæk og Rains-grundlæggeren Philip Lotko ja til hinanden, og brylluppet strakte sig over flere dage, som det også ville gøre i et vaskeægte eventyr. Kom med til årets bryllupsfest fra side 64, hvor de festlige billeder får alle længselsfuldt til, at sukke efter at være med på dansegulvet.
Foto: Asger Mortensen
Fra side 82 fester ELLE igennem med modellen Maria Palm, rumdesigner Nathalie Schwer, skuespillerinde Lærke Winther og Lærkes søster, strikdesigner Nanna Winther. Få et unikt indblik ind i kvindernes festverden, vi skal hilse og sige, er en verden, som er alt andet end ordinær.
Foto: Imaxtree
Fra side 102 kan du læne dig tilbage og nyde Merete A. Baird, som med sin store ekspertise indenfor haute couture rapporterer direkte fra A/W-showene i Paris. "Magi til tiden" tager dig derfor med på forreste række til shows såsom Chanel, Gui Pei og Dior, hvor du kan drømme dig væk i de eksklusive kreationer.
Foto: Bo Lynge og Martin Tanggaard
Dance the night away med ELLE, der fra side 110 sørger for at dresse dig op i festsæsonens flotteste kjoler, sko og accessories. Lys enhver decembernat op med funklende sko, silke t-shirt og friske, røde læber - the party is on!
Foto: Henrik Bülow/Blink
Få inspiration til årets sidste fester med farver som lyserød, kobber og midnatsblå. Shine brigt er temaet i modeserien på side 120 og frem.
Foto: Bo Egestrøm
Skønhedsserien sætter fokus på 'metal mania', da selv den mindste antydning af guld, sølv og glimmer kan gøre dig til festens allerstørste midtpunkt - hele natten lang. Få inspiration til dit festlook fra side 154.
Foto: Tobias Selnæs Markussen
Med månedens ELLE magasin får du også den helt nye udgave af herremagasinet Dossier. Få blandt andet et unikt indblik i hverdagen på verdens bedste badmintonspiller Viktor Axelsen. Dosssiers november-magasin byder også på interviews med Gustaf Skarsgård, Kasper Winding og mange flere interessante personligheder.