Læs om Josephine Aarkrogh og Johanne Brostrøms første dag i den engelske modeuge ...
Lørdag formiddag tog vi spændte mod London til modeuge.
Efter en juice og en sandwich hos Joe & The Juice var vi klar, og fik både lagt neglelak og læst i det nye ELLE i flyet.
Psst … du må vente med at læse det, til mandag d. 26!

Det første vi gør, når vi ankommer på vores hotel er at åbne alle de fine kuverter med invitationer. Her er et udvalg, og på programmet de næste par dage er blandt andet Burberry, Acne, Temperley og Paul Smith …

… og (ikke at forglemme) Mulberry, som løber med prisen for sæsonens mest kreative og tossede invitation! En oppustelig badering og en invitation formet som en sandwich-is, der spiller musik når den åbnes. Så fint!

Glade, og på vej til dagens show, Jonathan Saunders. Det ligger langt væk og det regner, så transporten bliver taxa!

Frontrow, få pladser fra os, sad blandt andre amerikansk ELLEs moderedaktør, Kate Lanphear, der altid ser supercool og rocket ud.

Showet var superfint og holdt i sommerfriske pasteller. Skoene havde Christian Louboutin stået for. Model nr. 2 i den orange frakke er for øvrigt danske Caroline Brasch Nielsen.

Aftenen byder på afterparty hos Jonathan Saunders, holdt på Gordon Ramseys nyeste skud på restaurantstammen, Bread Kitchen. Johanne er iført kjole fra By Zoé, taske fra Mulberry og støvler fra Chloé. Josephine er iført kjole fra Surface to Air, halskæde fra Hoss, taske fra Proenza Schouler og sko fra Fred de la Bretoniere.

Aftensmaden bestod af miniburgere, friturestegte østers, laksetatar og andre små hapsere. Og virkeligt lækre drinks!

The Top Chef himself kiggede selvfølgelig også lige forbi … Vi glæder os til en spændende dag i morgen, med blandt andet Mulberry og Acne-show! Godnaaaat!