Kom tæt på Mette Thorsgaard, som er nomineret i kategorien 'Årets hårartist' til ELLE Style Awards 2015. Få blandt andet hendes favorit-tip, når gælder hår og styling...
Her på¨ELLE.dk er det næppe nogen hemmelighed, at vi glæder os meget til, at kalenderen siger mandag d. 4 maj 2015. Dét er nemlig datoen for årets største modefest, ELLE Style Awards 2015.
I den forbindelse har vi fanget hårartist Mette Thorsgaard, som er nomineret i kategorien ‘Årets hårartist’ til ELLE Style Awards 2015, til en lille snak.
Kategorien ‘Årets hårartist’ fokuserer på danske hårartister, der udviser stor ekspertise inden for fagets håndværk og samtidig tør at eksperimentere og udfordre det kunstneriske udtryk. De nominerede har udmærket sig i 2014 ved styling af mode- og beautyserier, modeshows, kampagner eller lignende.
Mette Thorsgaard er nomineret for hun altid leverer! Hun brænder virkelig for sit fag, og så har hun været med til at legalisere det naturlige og flyvske hår – men altid med et rock’n’roll-twist. Det er derfor ikke mærkeligt, at udlandet har fået øjnene op for hende, og at hun spås en stor international fremtid inden for sit fag.
Læs mere om Mette Thorsgaards bedste tips, og hvad hun ser som sæsonens største hårtendens, her:
Sæsonens største tendens indenfor hårmode?
70’er looket kommer man ikke udenom i denne sæson. Håret bærer tydlig præg af denne tendens både i gadebilledet, i modemagasiner og på runways. Mit favorit 70’er look er det tunge (lidt for lange) pandehår og længderne afklippet ved kragebenene. Strukturen må gerne være lidt wavy og rodet.
Dit all-time bedste hårtip?
Mason Pearson børste! Denne børste er et musthave! Børst dit hår min. 2 gange om dagen. Børsten massere hovedbunden, øger blodcirkulationen og hovedbundens naturlig fedtstof bliver frigivet og trukket ud på længderne. Dette giver dig glansfuldt, sundere og kraftigere hår.
Hvilken frisure holder altid?
En go’ klipning!
Har du endnu ikke sikret dig en billet til årets modefest, ELLE Style Awards 2015? Skynd dig ind og køb billet til dig og din bedste veninde, mor eller søster – køb din billet til ELLE Style Awards 2015 her.
Vi har samlet et par smukke billeder i galleriet, hvor du kan se nærmere på de tre nominerede i kategorien ‘Årets hårstylist’ og deres arbejde.
Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!