ELLE AWARDS

Derfor er Laura Julie nomineret

- 02/05/2017

Den smukke model, Laura Julie, er nomineret i kategorien Årets Model ved ELLE Style Awards 2017. Find ud af hvorfor hun fortjener denne nominering og se nogle af de smukke billeder, som hun har fået taget til ELLE gennem tiden.

Den 23. maj lyder startskuddet til ELLE Style Awards 2017, en aften fyldt med god stemning, fest, inspirerende mennesker, smukt tøj og selvfølgelig en masse dygtige nominerede personer. I kategorien Årets Model er Laura Julie, der i ELLEs majnummer prydede den festlige forside, med i kapløbet om den prestigefulde pris.

Læs også: ELLE Style Awards 2017: Derfor er Mathilde Brandi nomineret til Årets Model

Laura Julie har været på utallige forsider gennem sin tid som model, og du kan allerede finde hende på hele to af forsiderne for ELLE i 2017. Hun har et genkendeligt look med sit søde mellemrum mellem fortænderne, det intense blik og sit naturlige, skandinaviske look. Et look, som de heller ikke kan stå for på den internationale modescene, hvor hun blandt andet har gået shows for store modehuse som Miu Miu, Rodarte, Givenchy, Stella McCartney, Lanvin og Acne.

I kategorien Årets Model er Ulrikke Høyer, Mathilde Brandi og naturligvis Laura Julie nomineret. Og hvorfor netop Laura Julie er nomineret, kan du læse lige her: 

“Laura Julie er lidt af en dansk ELLE-darling – inden for et år har den charmerende model med mellemrummet prydet vores forside hele tre gange! Men det er ikke kun os, Laura Julie har prydet; spørg bare tysk ELLE og portugisisk Vogue, eller tjek modeserier for bl.a. amerikansk Harper’s Bazaar, engelsk Vogue og fransk ELLE, ligesom hun har lagt ansigt til cremen inden for kommercielle succeser, bl.a. Gap, H&M, Mango, Vero Moda & Zara.”

Se med i galleriet herunder hvor vi har samlet nogle billeder af smukke Laura Julie.

ELLEs nyhedsbrev