Mode

Drømme-getaway, cashmere-hoodie + gratis nøglering til dig: Ugens udvalgte med Nikita Hoffmann

- 12/12/2024

Denne ugens udvalgte med redaktionschef Nikita Hoffmann Andersen tæller bl.a et drømme-gataway, en kunstudstilling og en gratis nøglering til dig ...

1

Lié-nøglering 

Lørdag den 14. december laver smykke- og accessorie-brandet Lie Studio sammen med en masse andre butikker i Vognmagergade/Møntergade-området julehygge i gaderne. I Lié-butikken tilbydes en gratis lædernøglering med egen indgravering ved køb.

Vognmagergade 9, København K. 

 

2

Under the sea

Jeg er vild med alt, Sofia Lynggaard Normann har designet for familievirksomheden Ole Lynggaard Copenhagen – som hun i øvrigt var nomineret ved årets ELLE Awards for. Og disse Under the sea-øreringe er ingen undtagelse. De måtte gerne ligge under mit juletræ i år.

Øreringe, Ole Lynggaard Copenhagen, 27.900 kr. 

3

Interior Alphabet

Fredag den 13. december åbner udstillingen Interior Alphabet på galleriet OTP, der er skabt i samspil mellem Tanja Nis-Hansen, Lydia Ericsson Wärn og Tao Siqi. Jeg er vild med dette æbleværk, der er skabt af en af kunstnerne, nemlig danske Tanja Nis-Hansen. Udstillingen kan ses indtil den 1. februar. 

Vester Farimagsgade 6.

4

Cashmerehoodie

Jeg elsker, elsker, elsker (som sikkert alle andre) alt i cashmere! De seneste uger har jeg levet i denne cashmere-hoodie fra Cos. Hver eneste morgen må jeg overveje, om jeg kan tillade mig at tage den på igen. Svaret er ofte ja.

Hoodie, Cos, 2.050 kr.

5
Vinter-getaway

Jeg er for nylig stødt på Ästad Vingård i det sydlige Sverige og kender flere, der har besøgt stedet og taler meget varmt om det. Det MÅ da være det perfekte og mest drømmeagtige vinter-getaway. Wow!

6

Dolores

Jeg glæder mig til i weekenden for første gang at besøge restauranten Dolores i Carlsbergbyen. Jeg så forleden et story-post på stedets Instagram, der lovede en juledonut med svenske blåbær og kanelis, og det var rigeligt til at lokke mig.

Kildepladsen 12.

Læs ogå

Emma Kohlmann: “Lærerne mente ikke, jeg kunne blive kunstner, og jeg fik afvisninger fra kunstskoler. Når du har fået nej mange gange, begynder du at tro, at det aldrig vil lykkes”