Mode

Denim-drømme i Marie Jedig x Storm & Marie samarbejde

- 26/04/2016

Det oplagte samarbejde er netop vækket til livs. Det danske modebrand, Storm & Marie har, i samarbejde med den danske modeblogger, Marie Jedig, lanceret en cool denim-kollektion, der er resultatet af bloggerens cool stil og brandets store ambitioner. Kollektionen bæger præg af begge parters denim-drømme og fokuserer på den gode pasform og de feminine silhuetter.

Da det danske modebrand, Storm & Marie, krydsede veje med den danske modeblogger, Marie Jedig, var der, med det samme, god kemi, fælles ambitioner og store denim-drømme.

Det er der kommet en lækker lille denim-kollektion, bestående af 7 styles, ud af, som nu er tilgængelig online og Storm & Maries butikker. 

En god pasform og feminine silhuetter er grundstenene i kollektionen, der desuden er en harmonerende blanding mellem minimalisme, kant og leg. 

Hos Storm & Marie er de også begejstrede for samarbejdet med den populære modeblogger. Designer hos Storm & Marie, Signe Elisabeth Vedel udtaler: 

”Hos Storm & Marie har vi altid fulgt Marie Jedig og beundret hende for hendes personlige stil. Hun formår at fange tidens tendensser og unge kvinders interesse. Derfor var sparring med Marie, om en denim kollektion, det friske pust vi havde brug for.” 

Læs også: Marie Jedig: ”Jeg bliver en slags virtuel veninde”

De to parter i det nylancerede samarbejde ligger ikke skjul på, at der har været harmoni og ikke mindst – kemi – i denne process. Også Marie Jedig taler pænt om samarbejdet:

Det har været fedt at arbejde sammen med Signe, hun kan virkelig håndværket og har fanget mine ideer godt og ved lige præcis hvad kunne lade sig gøre. Det at skabe konkrete produkter er dejligt, når det meste jeg laver altid er online.”

Kollektionen indeholder 7 forskellige denim-styles og priserne ligger fra 199 kr. og op til 1.199 kr.

Du kan få fingre i kollektionen online på stormogmarie.com og i butikkerne på Gammel Kongevej 96 og Gothersgade 43 fra og med i dag. 

Psst… Se både billeder af de 7 lækre denim-styles fra Storm & Marie x Marie Jedig i galleriet nedenfor. 

Brug pilene eller ‘swipe’ dig igennem billederne.