Kollektionen, som H&M kalder 'Press Play', er lige på trapperne, og hvis du går og føler dig en smule vinterdeprimeret, kan den muligvis sparke foråret godt i gang.
Det er koldt, det er gråt, og det regner. Vinteren har ikke helt sluppet sit tag i os endnu, og det føles som om, at foråret er uendeligt langt væk.
Men hjælpen er måske på vej. I hvert fald lancerer H&M Studio sin nye farverige SS22-kollektion i udvalgte butikker og på hm.com 24. februar.
Kollektionen leder tankerne tilbage til 1980’erne og 1990’ernes modebillede og er fyldt med print, farver og statement-pieces, der kan betegnes som alt andet end grå og triste.
Ansigtet for kollektionen er den hypede model Devon Ross, der også snart er at finde i HBO Max-serien ‘Irma Vep’, og hun er blandt andet iført mini-skirts, oversized suits og farverige overdele på kampagnebillederne.
Kig med i galleriet, hvor du kan få et smugkig på den nye SS22-kollektion:









