Mode

De 20 år gamle Prada-sneakers, du leder efter i vintage-butikkerne, vender tilbage i nye klæder

- 05/06/2025

Du kender måske vintage udgaven, hvis efterspørgsel i disse år er steget – men denne sko er noget helt andet.

Ved første øjekast kan du sikkert ikke genkende den. Og der er faktisk stor chance for, at du heller aldrig rigtigt har kendt til den. Men er du en af de mange, som har et soft spot for 00’ernes sporty minimalisme, kan du godt gøre plads til et nyt bekendskab – eller en genintroduktion.

Prada har endnu engang pustet helt nyt liv i deres ikoniske Montecarlo-sneakers, som så dagens lys under modehusets Spring Summer Menswear 2005-kollektion, og som Prada i forbindelse med skoenes 20 års jubilæum atter i år har givet en renæssance, der skriger italiensk luksus.

Præcis, som mennesker ælder med ynde, har Montecarlo-sneakersne heller ej været denne udvikling for undtaget. Med sine nu 20 år på bagen, har skoene nemlig fået en makeover, tilpasset samtidens sneaker-trends, hvilket gør den mindst lige så samtidsrelevant, som den var under showet i 2005.

Er du vintage-elsker, har du måske bemærket Pradas retro sneakers med det røde Linea Rosso-logo under snørrebåndene, den genkendelige syning på skoene og en kombination af materialer og farver, som i dag er et af de ypperste fund i selv den mest velassorterede genbrugsbutik. Det er lige præcis den, som er udgangspunktet for den Re-Edition, Prada har udgivet i dag – men om du kan genkende den, må du selv bedømme.

 

Ansigtsløftet på de nye modeller tæller både helt nye farver – denne gang fuldfarvede og ikke multifarvede – samt en omstrukturering looket, hvor de nye udgaver kommer i fuld antik nappa-læder og har såler, der bevæger sig let op ad snuden og hælen. Den nye model giver derfor også racerkører-inspirerede referencer og minder til forveksling om særligt Pumas Speedcat-sneakers (og vice versa).

Pradas genindtræden på sneakers-markedet er – set i lyst af alle de nye modeller, diverse high end brands har kastet sig over de seneste par år – et genialt træk fra modehusets side. Men, selvom sneakersne taler sig ind i flere af sæsonens sneaker-trends, kræver det lidt mere overtalelse, hvis vi skal kaste samme mængde kærlighed efter denne model, som vi har for Miu Mius mere-eller-mindre-for-evigt-udsolgte sneakers.

1

Montecarlo Re-Edition 2005-sneakers, fås i flere farver, Prada, 7.000 kr.

Læs ogå

12 par forårssneakers, du kan bruge med bare ben