Mode

Danske topmodeller med i Zaras efterårskampagne

- 02/08/2013

Smukke Caroline Brasch Nielsen og Juliane Grüner er begge med i Zara nye AW13-kampagne. Se billederne

Smukke topmodeller er efterhånden en af Danmarks vigtigste eksportvarer (hvis du spørger os), for danske modeller er hotte som aldrig før.

De nyeste på (model)stjernehimlen er Caroline Brasch Nielsen og Juliane Grüner, som begge har været med i de største catwalkshows til de internationale modeuger. Nu er de sammen i Zaras AW13-kampagne, hvor også topmodellerne, Julia Nobis, Ashleigh Good og Mijo Mihaljcic er med.

Zaras efterårs- og vinterkollektion er tydeligvis inspireret af Alexander Wangs anden kollektion for Balenciaga, ligesom der også er tydelige referencer til Célines, Stella McCartneys og Saint Laurents kollektion. Så her på redaktionen har vi allerede skrevet ret mange items på vores ønskeseddel!

Den spanske tøjkæde har også valgt at bruge en dansk model i kampagnen for deres mere ungdommelige linje, TRF. Her er det ELLEs smukke forsidemodel, Kirstin Liljegren, som er med.

Se Zaras damekollektion (og vores smukke danske topmodeller) i galleriet nedenfor.