Rotate, der er kendt for sine festkjoler, er ny klar med en kollektion, der sætter prikken under i'et på dit fest-look.
Design Within Reach og Helle Mardahl Studio
Helle Mardahl x Design Within Reach
Glas er ikke et nyt medie for den danske designer Helle Mardahl, der netop er kendt for sine værker: lamper, vaser, skulpturer mm. i netop det materiale, men nyt er samarbejdet med den amerikanske retailer Design Within Reach. Hvert et glas i den fælles kollektion er mundblæst og dermed unikt, og har til formål at løfte hverdagsritualer til små fejringer i sig selv. Således kan man jo selv vælge, om der skal champagne eller letmælk i. Lanceres eksklusivt hos Design Within Reach og Helle Mardahl Studio nu.
Chanel
Chanel set gennem Sofia Coppolas øjne
Chanel har samarbejdet med (husets long time muse) Sofia Coppola om brandets nye bog, der dykker ned i husets haute couture fra begyndelsen af det tyvende århundrede til i dag. Bogen rummer modefotografi, hidtil usete skitser, billeder fra catwalkshows samt bag kulisserne-dokumenter og arkivmateriale. Fra Gabrielle Chanel til Karl Lagerfeld. Det 450 siders værk samler venner af huset og ikoniske modeller fra hvert årti, iført Chanel Haute Couture og fanget af de største fotografer. Bog, 999 kr.
Louis Vuitton
Gyldne nyheder fra Louis Vuitton
… Er navnet på den ikoniske smykkekollektion, som nu præsenteres i en ny udgave i rosa guld samt suppleres af en række friske designs. Kollektionen, der grafisk er kendetegnet ved guld-firkanter og diamanter inspireret af Damier-mønstrets særlige formsprog, blev lanceret i 2024. Designet bygger på en sanselig og levende taktilitet, der indfanger en unik flydende lethed – en kvalitet, som opleves næsten som et ekstra lag hud.
Rotate
Rotate fra top til tå
Med en kjole fra Rotate er du godt klædt på til vinterens fester – men nu har det danske brand sørget for, at du kan fuldende looket med et par sko. Et par strappy sandaler i sølv, et par røde ditto med en smuk læderrose og et par støvler med spids snude og den perfekte hælhøjde er blandt ELLEs favoritter. Priser fra 2.600 kr.
Nyt H&M-samarbejde
I år har H&M prikket til den belgiske designer Glenn Martens for et designersamarbejde. Udover en fortid hos Jean Paul Gaultier, Y/Project og hans nuværende rolle hos Diesel, har han netop vist sin første kollektion som chefdesigner for Maison Margiela. H&M-samarbejdet byder på klassikere med et tvist; tænk en ternet blazer med asymmetrisk ”krøllet” lukning og en blå skjorte med ditto krave. Så cool. I butikkerne fra 30. oktober.