ELLEs assisterende moderedaktør Josephine tog til Paris, for at besøge Louis Vuitton en smuk forårsdag i marts. Se hendes dagbog ...
En smuk forårsdag i marts tog ELLEs assisterende moderedaktør Josephine til Paris for at tilbringe dagen hos Louis Vuitton. Dagen bød på en præsentation af Nicolas Ghesquières første kollektion for modehuset, lækre snacks, solskin og (selvfølgelig) et kort visit på et af de parisiske apoteker.
I galleriet herunder kan du følge Josephines tur i billeder – Brug pilene nederst for at bladre i billederne:

Det er svært at forestille sig en bedre torsdag end et smut til Paris med Louis Vuitton.

Foråret er kommet til Paris, det er så varmt at man kan gå uden jakke!

Første stop er Louis Vuittons showroom, hvor jeg får lov til at kigge på og røre ved (men desværre ikke prøve) Nicolas Ghesquières første kollektion for modehuset. Først bliver jeg mødt af nogle af keylooks’ene, heriblandt det look Freja Beha åbnede showet med (i midten).

Der er også et helt rum til tasker … Det er lidt ligesom at være på shopping, bare meget værre, fordi man ikke må købe noget!

Louis Vuitton sørger for man ikke går sukkerkold, og byder på små frugtsalater og andre lækkerier. Mums!

Min favorit? Den blå kjole, uden tvivl.

Nicolas Ghesquière har taget noget så ikonisk som Louis Vuittons gamle kuffert og lavet om til en lille clutch (inkl. strop der kan sættes på) I’m in love!

På trods af et ophold på under 12 timer, bliver jeg nødt til at fylde beautylageret med de franske apotekerfavoritter: ansigtscremen Embryolisse og rensevandet Bioderma.

Vi holder pause på restauranten, cafeen og baren Le Fumoir. Kan bestemt anbefales (og så har de happy hour!)

Derefter går turen til Louis Vuittons enorme flagship-butik på Champs-Elysées.

Oppe på 7. har de deres L’Espace Culturel, et minimuseum, der er åbent for alle og gratis, hvor de får forskellige upcoming og kendte kunstnere til at udstille. Enormt cool og bestemt et besøg værd!

Kunne ikke stå for disse smukke kager …

Tak for en skøn tur, Louis Vuitton. Paris bør ses fra jeres tagterrasse!