Mode

Cool jakker fra Edwin

- 20/04/2011

Jofama og EDWIN er gået sammen om nogle cool skindjakker ...

Skindmærket Jofama og jeansmærket EDWIN har indgået et spændende samarbejde.
De har nemlig kreeret to retrojakker under navnene: The Airman og Airwoman, som kan ses i EDWINs kommende kollektion.

Begge jakker er produceret i forarbejdet bøffelskind, rødt bomuldsfóer og krave i ægte pels.

“Jofama åbner dørene til et fantastisk arkiv af jakker, som går mere end 9 årtier tilbage i tiden. Dette gav EDWIN den unikke mulighed for at vælge den silhuet, som passer bedst ind i vores profil, i den kommende kollektion. JOFAMA har jakkerne, og EDWIN har visionen. Det bliver det perfekte ægteskab.” sådan lyder det fra Rey Gautier, chefdesigner hos EDWIN.

Jakkernes vintageudseende i både detaljer og skind ligger også i en klar rød tråd med EDWINs nye jeans kollektion til efteråret 2011.

Begge firmaer har mange år på bagen i modebranchen. Jofama er et 85 år gammelt mærke, og EDWIN startede helt tilbage i 1947, så mon ikke deres erfaringer kommer til at supplere hinanden helt udmærket? Jakkerne bliver lanceret via EDWINs forhandlere i efteråret 2011.