Mode

Chanel præsenterer ‘Mademoiselle Prive’-udstilling i London

- 21/07/2015

Til efteråret slår galleri Saatchi i London dørene op for en ny Chanel-udstilling, som tager os med på en rejse gennem modehusets kreative historie og fremviser en række Haute Couture kjoler specialdesignet til udstillingen af Karl Lagerfeld.

Står efteråret på en smuttur til London, og elsker du – ligesom os – alt hvad der står Chanel foran, bør du besøge Chanels kommende “Mademoiselle Prive”-udstilling på galleri Saatchi i London.

Udstillingen vil foregå på hele tre etager på galleriet, og er opbygget som en rejse gennem Chanels kreative rejse siden brandets begyndelse. Specielt til udstillingen har Karl Lagerfeld, kreativ chef hos Chanel, specialdesignet en række haute couture kjoler, som alle kan opleves eksklusivt på udstillingen.

Se også: Mandagsmuse: Coco Chanel

Et andet must-see på udstillingen er smykkekollektionen ‘Bijoux de Diamants’, som er en ‘fine jewelry’ kollektion særligt lavet af Coco Chanel tilbage i 1932.

Smykkekollektionen blev præsenteret for første gang i forbindelse med Chanels seneste couture-show, og udstillingen er dermed den perfekte mulighed for at se smykkerne helt tæt på.

Udstillingen vil vare fra den 13. oktober til den 1. november 2015

Se også: Dagens drømmekøb… Chanel taske

I galleriet kan du få et gensyn med Chanels seneste haute couture-show, hvor der var casino-tema for alle pengene…

Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!