Chanel præsenterede den årlige cruise-kollektion, Métiers d'Art, på Hotel Ritz i Paris mandag d. 6. december og sendte Cara Delevingne og Pharrell Williams gennem de dekadente saloner iført nyfortolkninger af Chanels ikoner. Se videoen og billederne fra det intime show her.
Chanel har netop fremvist sin trettende cruise-kollektion, Métiers d’Art, der hædrer det fine kunsthåndværk, som kendetegner huset Chanel.
Showet, der altid afholdes udenfor de officielle modeuger, omdanner hvert år en ny, smuk lokation som rammer for kollektionen. De forgange år er Métier d’Art blevet afholdt på historiske steder i Rom, Salzburg, Mumbai og New York. I år vendte Chanel dog hjem, og afholdt d. 6 december den intime og eksklusive fremvisning på det sted, der rummer selve essensen af Chanel: The Ritz, hvor Madame Gabrielle ’Coco’ Chanel havde permanent i 35 år.
Som det altid er tilfældet med Chanel, var showet også denne gang alt andet end konventionelt. Kollektionen blev ikke fremvist af modeller, men lod derimod 20 celebre personligheder glide gennem de storslåede, gulddekorerede rum, hvor de inviterede showgæster sad ved intime runde borde i en atmosfære, der osede dekadent ”café societé” stemning. Årets Métiers d’Art kollektion er nemlig skabt ud fra Karl Lagerfelds frie fortolkning af, hvad kvinden anno 2016 har på, når hun inviteres til middag på The Ritz – og vi kan godt afsløre, at hun – ifølge Hr. Lagerfeld er en velklædt ”femmé”.
“Når du går ind på en restaurant, skal du føre dig frem, som du ville gøre hvis du vidste, at du var smukkeste kvinde i lokalet – for det er du!” sagde Karl Lagerfeld om kollektionen, da den blev fremvist i Paris.
Blandt showets celebre mannequiner var it-girl og model Cara Delevingne, Georgia May Jagger og Pharell Williams. Desuden gjorde Johnny Depps datter (og Karl Lagerfelds muse), Lily-Rose Depp, sin ”runway” debut under Chanels Métiers d’Art fremvisning, hvor Willow Smith stod for den akustiske musikalske del.
Læs også:
Selve kollektionen, der er ”Trés Parisienne,” består af slanke silhuetter og markerede taljer. Den er en ny-klassisistisk fortolkning af alt det, der er indbegrebet af Chanel med ikoniske jakker i sort-hvid boucle, der i cruise-versionen i år blandt andet er tilsat knapper i plexiglas. I kollektionen er der desuden overflod af broderi og gylden brokade samt ansøg af afslappede referencer med denim og kashmir og herreinspirerede detaljer, hvor mange looks til showet stylet med flade ”brogue”-sko. Karl Lagerfeld sender desuden gennemgående kærlige hilsner til Chanel-byen over dem alle, Paris, med fine små perle- og krystalbroderede Eiffel-tårne over brystet på enkelte af kollektionens styles.
Mest påfaldende er det dog, at symbolet på Chanel, den hvide kamelia-blomst, i årets Métiers d’Art kollektion er udskiftet med roser, og alle de kvindelige modeller havde roser i håret. Desuden er Chanels ikoniske 2.55 taske i Métiers d’Art kollektionen pyntet med broderier, der er som taget ud af dekorationerne i de overdådige sæsoner på Hotel Ritz i Paris.
Se hele videoen fra showet her:
I galleriet nedenfor har vi samlet et udpluk af de bedste looks fra Chanels netop afholdte Metiers d’Art show, samt stemningsbilleder fra Ritz underfundigt smukke lokaler.