Celebrity style

Zendaya bekræfter, at de mest populære støvler fra sidste år stadig holder

- 12/09/2022

Hvis du sidste år investerede i en helt særlig støvle, er du heldig. Trenden holder nemlig, ifølge Zendaya, stadig.

Efteråret er officielt over os, og det betyder, at støvlerne skal frem.

Men heldigvis betyder det ikke nødvendigvis, at du skal storme ud og investere i et nyt par.

For selvom cowboy-støvlerne har fået en genopstandelse i år, så er der en anden støvletrend fra sidste år, du roligt kan ty til igen dette efterår.

Altid stilfulde Zendaya viser nemlig, at de forrige års vintertrend med grove støvler stadig holder i år.

På billeder fra starten af september i år demonstrer skuespilleren nemlig, hvor skønne et par højskaftede støvler med grov plateau-sål tager sig ud sammen med en enkel, stram sort midi-kjole. Nogle gange skal der ikke mere til.

Foto: Ritzau/Scanpix

Trenden startede for alvor i 2019, da Bottega Veneta lancerede den allerede modeikoniske ’Lug’-støvle, der fik modeinteresserede verden over til at sukke efter tungt, militærinspireret fodtøj.

Sidenhen har stort set hvert et modehus, der vil være deres navn bekendt, præsenteret deres versioner af chunky biker-støvler, der er blevet brugt til alt fra festkjoler til deciderede army-inspirerede looks.

Og tydeligvis fortsætter festen med det solide vinterfodtøj lidt endnu.

Læs ogå

Emily Ratajkowski fører an med ny støvletrend – og den er billigere, end du tror