Du har helt sikkert ejet et par – og måske ligger de stadig i skabet.
Denne artikel indeholder sponsorerede links.
Alt, hvad nygifte Sofia Richie gør i disse dage, i kølvandet på hendes massivt dækkede og stjernespækkede bryllup, synes at gå viralt.
Og det med god grund, for den yngste Richie-arving har en stil, der er kun få forundt – og derfor sukker hele verden også efter at få fingrene i de items, hun er iført.
Så selvfølgelig er hypen også ustoppelig, efter hun på sin bryllupsrejse på flere billeder er iført en sandal, de fleste af os pensionerede for flere år siden – lang tid før at Havaianas, far-sandaler og Birkenstocks blev det eneste, vi stak fødderne i om sommeren.
Sandalen er naturligvis gladiatorsandalen; altså en flad lædersandal med træsåler og ofte lædersnørrer, der flettes op ad læggen.
Det par, Richie lufter på de magiske hvide bounty-strande, der danner rammen om hendes honeymoon, er fra The Row – og hun har på mest tilbagelænede cool vis sat dem sammen med en skjortekjole fra Prada. Hun har også et par fra Gianvito Rossi med i kufferten, som hun har haft på sammen med en gylden kjole fra Rodarte – blot for at understrege de romerske gudinde-referencer.
Vi spår, at vi kommer til at se meget mere til netop denne type sandaler nu, hvor de har fået blåstempling at Mrs. Richie Grainge.
Vi har samlet tre par her til inspiration.

Sandal, Arket, 1.500 kr.

Sandal, Gianvito Rossi, 4.850 kr.

Sandal, &Other Stories, 795 kr.