Celebrity style

Se Rihanna i vildt Miu Miu-outfit direkte fra catwalken

- 10/05/2022

Få tager graviditetsstilen til de højder, som Rihanna har gjort, siden hun i januar annoncerede sin graviditet.

Siden Rihanna og A$AP Rocky i januar annoncerede, at de venter deres første barn sammen, har Rihanna gang på gang vist, hvordan man sagtens kan skabe vilde modeøjeblikke som gravid

Og selvom den verdensberømte entreprenør og sanger er ved at være tæt på sin termin, stopper det ikke højgravide Rihanna fra at lege med sin personlige stil med tøj fra nogle af tidens mest populære brands  og vi elsker hende for det. 

Således dukkede hun mandag aften op i et todelt sæt fra italienske Miu Miu, da hun skulle ud og spise i anledning af mors dag i Miami Beach.

Det krystalbesatte sæt fra Pradas søstermærke består af en net-lignende top og en tilhørende kort nederdel, som Rihanna havde parret med glimmerversionen af den populære ‘Hourglass’-taske fra Balenciaga.

Foto: Ritzau Scanpix

Sættet kommer fra Miu Mius efterårskollektion for 2022, der blev præsenteret i marts måned under modeugen i Milano. 

Det var et show, der fik stor opmærksomhed fra diverse modemedier oven på brandets succes med at genintroducere miniskirtet i vores garderober.

Et stykke tøj, der tidligere i år gik viralt som stylisters foretrukne beklædningsdel til forsider og modeserier.

Foto: IMAXtree

Det er langt fra første gang, Rihanna iklæder sig mere eller mindre afslørende tøj under sin graviditet, der har været ganske aktiv for hende med modeuger, forsider og nye Fenty-lanceringer.

Læs ogå

Her er Rihannas 28 bedste looks under sin første graviditet