Celebrity style

Premieren på ‘Dune Part ll’ var et af årets bedste modeshows: Se de vilde looks

- 16/02/2024

Zendaya i futuristisk Mugler fra 1995 var det absolutte højdepunkt – men er langt fra det eneste vilde modeøjeblik

Der findes røde løber, der tager pusten fra en med utallige gode looks. Og så findes der røde løbere, hvor moden er så god, at man i et kort øjeblik bliver transporteret til en anden verden. Bogstaveligt.

Sidstnævnte var tilfældet ved verdenspremieren på storfilmen ‘Dune Part ll’ i London, hvor det virkede som om, at modeverden i et kort øjeblik stod stille for at tabe kæben til de vilde looks, der betrådte den tilsandede løber.

Særligt et look var så vildt, at det med samme gik viralt i alle afkroge af sociale medier. Og det var selvfølgelig Zendaya, der sjældent laver et eneste fejltrin på den røde løber, der bar det.

Stjernen, der i ‘Dune’ spiller Chani, der en del af folket kaldet Fremen på planeten Arrakis, ankom nemlig i en rusting skabt af Theirry Mugler i 1995. Det vintage look var som taget ud af et klassisk sci-fi-univers, der passede perfekt til anledningen og beviste endnu en gang, hvor meget Zendaya og hendes stylist Law Roach gør ud af skabe referencer til stjernens film, som de har gjort en sport ud af.

Foto: Daniel Leal/AFP/Ritzau Scanpix

Zendaya i vintage Mugler

Og valget af look kunne ikke være bedre.

Den skinnende Mugler-dragt i krom og plexiglas blev nemlig skabt i anledning af modehusets 25-års jubilæum i samarbejde med kunster Jean-Jacques Urcun med inspiration fra kulklassikeren ‘Metropolis’ fra 1925, der blev filmatiseret i 1927. En film, der i dag stadig står som sci-fi-genrens fyrtårn.

Det var dog ikke den eneste Mugler-sag, som stjernen hev frem til premieren. Zendaya skiftede nemlig efter ankomst til et nyt look, inden hun endnu en gang viste sig på den røde løber. Denne gang i en mere klassisk kjole, skabt af Muglers nuværende kreative chef Casey Cadwallader. Og selv om kromdragten ikke blev overgået, var det alligevel et perfekt minimalistisk look til den 27-årige stjerne.

Foto: Imago/Ritzau Scanpix

Zendaya i Mugler og vintage Bulgari-smykker

Zendaya skal dog ikke have al credit for at lade ‘Dune’-løberen være en af de mest leveringsdygtige af stærke looks.

Flere af filmens stjerner havde nemlig fundet de helt tunge modeskyts frem i anledning af premieren. Blandt andre ‘Dronninggambit’-stjernen Anya Taylor-Joy, der iført en kridhvid kjole med tilhørende slør fra Dior gav et æterisk udtryk.

For ikke at glemme filmens hovedrolle Timothée Chalamet, der spiller hertugdømmearvingen Paul Atreides. Med sine sølvbukser står han stadig ud som en af de mænd, der sjældent skuffer på den røde løber – og beviser, at vi åbenbart stadig ikke er færdige med skinny bukser.

Premieren på den længe ventede film var kort sagt næsten så godt som et storslået modeshow. Se alle de bedste looks fra stjernerne herunder.

Foto: Julie Edwards/Ritzau Scanpix

Anya Taylor-Joy i custom Dior

Foto: Imago/Ritzau Scanpix

Florence Pugh i custom Valentino

Foto: Stuart Hardy/Abaca/Ritzau Scanpix

Timothee Chalamet i Haider Ackermann og custom Cartier

Foto: Imago/Ritzau Scanpix

Lea Seydoux i custom Louis Vuitton

Foto: Cover Images/Zuma/Ritzau Scanpix

Austin Butler i Gucci

Foto: Doug Peters/PA Images/Ritzau Scanpix

Rebecca Ferguson i Fendi SS24

Læs ogå

Se de vilde looks: Zendaya i regulært stilskift til promovering af ‘Dune 2’