Vi har tidligere haft skønne Lily-Rose Depp i fokus som Mandagsmuse, men i denne uge er turen kommet til hendes mor, Vanessa Paradis. Lær det smukke stilikon bedre at kende her...
Vi har tidligere haft skønne Lily-Rose Depp i fokus som Mandagsmuse her på ELLE.dk, men i denne uge er turen kommet til hendes smukke mor, Vanessa Paradis.
Du kender hende nok bedst som Johnny Depps kone gennem 14 år, men Vanessa har haft en bragende karriere som både sangerinde, model og skuespiller. Lær hende bedre at kende lige her!
Læs også: ELLE Februar // Nyt magasin på gaden nu
Hvem:
Vanessa Chantal Paradis, født 22 december 1972
Derfor skal du kender hende:
Vanessa Paradis begyndte allerede at florere i underholdningsindustrien som 8-årig, da hun optrådte på det lokale talentshow. Og allerede 4 år i 1987 efter blev den petit franske skønhed en national sensation med singlen Joe le taxi. Med den engleligende stemme, store grønne øjne, knivskarpe kindben og et unik mellemrum mellem fortænderne blev Vanessa Europas chikke stjerne. Det affødte en lavine af succesfulde projekter blandt andet inden for skuespilfaget. Som 17-årig vandt hun en César for sin rolle i det franske romantiske drama Noce Blanche, og har sidenhen modtaget et hav af musik- og filmpriser.
I 1991 slog Vanessa igennem som model, da hun lagde ansigt til Coco parfumen fra Chanel. På samme tid blev hun kærester med musikeren Lenny Kravitz, og parret kastede sig ud i at producere et engelsk-sproget album. Parrets forhold holdt dog ikke, og i 1998 mødte Vanessa Johnny Depp på Hôtel Costes i Paris. Johnny havde spottet Vanessa med det samme og har udtalt: ”Jeg så de øjne, og – boom! Mit liv som en single mand var færdigt.” Det intime par gjorde fransk til deres fælles sprog. To børn fulgte hurtigt efter – den første i 1999. I 2003 tog Depps karriere fart med Pirates of the Caribbean-filmene, og mens han hang ud med de store Hollywoodstjerner, forblev Vanessa den fransksprogede sangerinde og skuespiller. Sammen var de det ultimative smukke kunstnerpar. De gik fra hinanden i 2012.
Siden er den franske skønhed forblevet et stilikon især i Frankrig og muse for Chanel. Hendes første kampagnefilm for luksusbrandet fik stor omtale idet Vanessa blev portrætteret som en fugl i et bur. Siden er hun blandt andet blevet ansigtet for Coco Cocoon håndtasken og Rouge Coco læbestiften.
Vi ELLEsker den fine rock-chic franske skønhed, som formår at værne om sin karriere med charme og stil!
Læs også: Konkurrence: Vind en rejse for to med SAS
Højdepunkter:
1987: Slår igennem med den franske single Joe le taxi.
1990: Vinder en César pris for sin rolle i Noce Blanche.
1991: Bliver det nye ansigt for parfumen Coco fra Chanel.
1998: Bliver kærester med Johnny Depp.
1999: Får datteren Lily-Rose.
2002: Får sønnen John Christopher ”Jack” Depp III.
2008: Bliver talsperson for luksusbrandet Miu Miu.
2012: Bliver separeret fra Depp.
2015: Bliver et mere velset ansigt til forskellige events efter datteren Lily-Rose begynder begynder sin muse- og modelkarriere.
Læs også:
Bonusinfo:
Vanessa Paradis har engang optrådt med Johnny Depp og Iggy Pop til en koncert på en natclub i Paris.
Få et gensyn med smukke Vanessa Paradis i galleriet!