Celebrity style

Mandagsmuse: Charlotte Rampling

- 02/05/2016

Hun er kendt som ''The Look'' og for sine tryllebindende øjne, men Charlotte Rampling er meget mere end blot en smuk og betagende kvinde på nu 70 år. Hun er også, for længst, blevet udråbt til stilikon, især for hendes cool og casual herrestil, og så har hun desuden også udført nogle ekstraordinære performances som på de hvide lærred i biografer over hele verden. Charlotte Rampling er ugens Mandagsmuse!

I det nyeste ELLE-magasin, ELLE Juni, som ramte gaden i sidste uge og nu ligger og prydder butikshylderne og blot venter på at blive åbnet og udforsket, kan du møde skuespiller, model og stilikon, Charlotte Rampling, i et interview om hendes karriere og selvfølgelig om Paris, Frankrig, som hun har slået sig ned i og, som også er gennemgående tema i det nye magasin. 

I den forbindelse synes vi, det var på sin plads at tildele den nu 70-årige Charlotte Rampling titlen som ugens Mandagsmuse… 

Læs også: ELLE Juni // Nyt magasin på gaden!

Hvem: 

Charlotte Rampling, født den 5. februar 1946, Sturmer, Essex, Storbritanien.

Derfor skal du kende hende:

Charlotte Rampling har nu rundet de 70 år og det er klart, at hendes udseende har ændret sig i årenes løb, men der er én ting ved hende, som ikke har ændret sig og, på ingen måde, er falmet – nemlig hendes øjne. 

Hun er kendt som ”The Look” og for sine blågrønne øjne, som, ved første øjekast, fanger og tryllebinder, som ingen andre. 

Charlotte Rampling startede sin karriere ganske ung, da hun for første gang blev opdaget i midten af 1960’erne. Hun slog dog først for alvor igennem som skuespiller små ti år senere, som 28-årig i Natportieren. Siden hen er der løbet en hel del vand under broen, og Charlotte Rampling har fået skabt sig en så succesfuld og anerkendt karriere, så kun de allerfærreste i hendes fag kan måle sig. 

I februar i år rundede hun de 70 år, men ikke desto mindre, er hun stadig en aktiv spiller i flere af sine fag. Hun er blandt andet med en del af juryen for flere af de europæiske filmfestivaler, såsom Cannes, Berlin og Venedig, og hun optræder også stadig på det hvide lærred i de roller, der fanger hendes interesse ekstra meget ud af de mange rolletilbud, hun stadig får kastet i hovedet. 

Foruden den succesfulde karriere som skuespiller, er Charlotte Rampling også blevet fotograferet mere end de fleste. Hun har, med sine 1.69 meter og sit smukke og betagende udseende pryddet et hav af reklamer, annoncer og magasiner med sin raffinerede og subtile sexappeal gennem de seneste 50 år. 

På hjemmefronten har der været lidt udskiftning i mænd. Hun blev gift for første gang som 26-årig, med den engelske skuespiller, Bryan Southcombe, som hun, samme år, fik sønnen Barnaby Southcombe med. Godt ti år efter, bliver hun gift med den franske elektrokomponist, Jean-Michel Jarre, som hun, igen samme år, fik sin anden søn, David Jarre med. Ti år efter dette, splitter hun op med Jean-Michel Jarre og finder samme år sammen med den franske journalist, Jean-Noël Tassez, som desværre døde og efterlod hende enke i 2015. 

Her på ELLE-redaktionen elsker vi hende især for hendes udsøgte stil, som ikke kun udstråler en gennemført stilbevidsthed og god smag, men også en unik personlighed. Det er lidt svært at finde billeder af ugens Mandagsmuse, hvor hun ikke er iført sort på sort, men det look bærer hun også exceptionelt godt. Vi er især helt ELLEvilde med hendes cool og casual herre-look, som klæder hendes korte, men stadig feminine frisure helt perfekt. 

Charlotte Rampling er et stilikon i al sin forstand, og så er hun bare hammersej! Derfor er hun ugens Mandagsmuse. 

Læs også: Hilsen fra chefredaktricen: Vive La France (Encore)!

Højdepunkter:

1965: Bliver opdaget og kommer med i reklamefilm for tøjfirmaet, Candbury

1972: Bliver gift med den engelske skuespiller, Bryan Southcombe

1972: Får sin første søn, Barnaby Southcombe med ægtefælden, Bryan Southcombe

1974: Slår igennem som skuespiller i Natportieren

1976: Bliver skilt med Bryan Southcombe

1976: Bliver medlem af juryen af Cannes Film Festival

1977: Får sin anden søn, David Jarre med kæresten, Jean-Michel Jarre

1978: Bliver gift med den franske elektrokomponist, Jean-Michel Jarre

1997: Bliver medlem af juryen af Venice Film Festival

1998: Bliver skilt med Jean-Michel Jarre

1998: Bliver kærester med den franske journalist Jean-Noël Tassez

2000: Er aktuel i filmen, Under sandet

2001: VInder ”Honorary Cesar” fra French Academy of Cinema for sin skuespillerkarriere

2003: Er aktuel i filmen, Swimming Pool

2006: Bliver formand for juryen af Berlin International Film Festival

2015: Bliver nomineret til en Oscar for sin rolle i filmen, 45 år

2015: Mister sin kæreste, Jean-Noël Tassez, da han dør

Bonusinfo:

Selvom Charlotte Rampling er af engelsk afstamning og derfor ikke er født franskmand, er hun alligevel, i manges øjne, en vaske ægte parisienne. Det franske stilikon, Caroline de Maigret har blandt andet udtalt: ”Det er pudsigt, at den kvintessentielle parisiske kvinde ikke kommer fra Paris. Det er nemlig Charlotte Rampling.” Efter mange år som fransk statsborger og forhold og ægteskaber med franske mænd, har ugens Mandagsmuse nemlig fået så meget fransk blod i årene, at det stadig chokerer mange, at Frankrig ikke er hendes fædreland. 

Læs også: Pernille Teisbæk: ”Han var ikke i tvivl, og det var jeg heller ikke”

Psst… Læs interviewet med Charlotte Rampling på side 54-57 af ELLE Juni, som der er rigtig mange gode grunde til at anskaffe sig omgående.

I galleriet har vi samlet nogle af Charlotte Ramplings allerfineste looks gennem tiden, så du kan få et syn eller gensyn med hendes udsøgte stil og smukke ansigt. 

Klik eller ‘swipe’ dig gennem billederne.