Celebrity style

Mandagsmuse: Brie Larson

- 07/03/2016

For præcis en uge siden blev hendes navn råbt op, efterfulgt af en kolossal klapsalve til årets Oscar-uddeling, hvor hun, i sin elegante og glamourøse blå kjole, kunne gå op og modtage prisen for ‘’Best Actress in a Leading Role’’, og i dag skal hun være velkommen til at komme til København og modtage sin pris for ugens Mandagsmuse, for vi er ELLEvilde med Brie Larson!

Det tog Leonardo DiCaprio fem år og fem nomineringer at vinde en Oscar. Brie Larson havde ikke brug for mere end én nominering, så var den Oscar hjemme… Hvis det ikke er en titel som ugens Mandagsmuse værdig, så ved vi snart ikke, hvad der er.

Læs også: Oscars 2016: De 10 største øjeblikke

Hvem:

Brianne Sidonie Desaulniers, født 1. oktober 1989, Sacramento, California, USA

Derfor skal du kende hende:

Brie Larson er en af de få skuespillere, der kan skrive en Oscar-titel på CV’et. Brie er ikke en af de skuespillerinder, som vi har set allermest til på lærredet, men ikke desto mindre, modtog hun sidste søndag, den 28. februar 2016, en Oscar for ”Best Actress in a Leading Role”, for filmen Room, hvor hun, sammen med den kun 9-årige, Jacob Tremblay, fortæller en barsk og rørende historie om det frie liv, efter mange års fangeskab i en kælder.

Brie Larson startede sin karriere som teenage-stjerne. Hun var, mellem 2002 og 2004, synlig på Disney Channel, hvor hun blandt andet var med i filmen, Right on Track, samt mindre kendte serier på kanalen. 

Det er ikke kun dramatikken, som ugens Mandagsmuse er kendt for. Hun har også et stort talent indenfor sang og musik, hvilket verden for alvor blev klar over, da hun udgav sit første album i 2005, Finally Out of P.E, og, samme år, tog på tour med den, på pågældende tidspunkt, store og eftertragtede sanger, Jesse McCartney.

Brie Larson er vokset op i Californien sammen med sin mor og søster, og snakker, på trods af sine forældres forholdsvis tidlige skilsmisse, flydende fransk, efter at have snakket sproget med sin fransk-canadiske far i de første år af sin opvækst.

Den kun 26-årige nylige Oscar-vinder spås til at have en særdeles lys fremtid foran sig – ikke kun i dramaens univers, men også i musikkens, og vi kunne ikke være mere enige med de genier, der har spået det.

Selvom Brie Larson burde være på toppen af sin karriere med den samling af store priser, hun har hevet hjem i år, så virker det lidt som om, hun først lige er blevet varm, og langt fra er færdig med at lege med de store i branchen, men faktisk først lige er begyndt. 

Vi glæder os til at se meget mere til den smukke og dygtige Brie Larson, og en pris mere, i dagens anledning, må da være på sin plads. Tillykke Brie Larson! Du er ugens Mandagsmuse. 

Læs også: Her kender du Brie Larsons kæreste fra!

Højdepunkter:

1992: Får sit første TV-job i The tonight show med Jay Leno

1998: Flytter til Los Angeles

2001: Er med i filmen, Raising Dad

2003: Er med i Disney Channels film, Right on Track

2005: Får sit første single-album, Finally Out of P.E, udgivet

2005: Er på tour med Jesse McCartney

2010: Er med i filmen, Greenberg

2007: Er med i filmen, The Beautiful Ordinary

2008: Er med i et afsnit af Ghost Whsperer

2011: Er med i filmen, The Trouble with Bliss

2012: Er med i filmen, 21 Jump Street

2013: Bliver kærester med musikeren, Alex Greenwald

2013: Får for alvor sit gennembrud som skuespiller i filmen, Shot Term 12

2016: Kommer på forsiden af Vanity Fair

2016: Vinder en BAFTA Award for ‘’Best Female Actress’’ i filmen, Room

2016: Vinder Golden Globe for ‘’Best Female Actress’’ i filmen, Room

2016: Vinder en Oscar for ‘’Best Actress in a Leading Role’’ i filmen, Room

Bonusinfo:

Du undrer dig nok lidt over, at ‘Larson’ ikke er et af hendes fødenavne, men det er der faktisk en rigtig god grund til. Brie fortalte nemlig, i et interview med Glamour, at hun valgte at bruge sin oldemors pigenavn, ‘Larson’, som kunstnernavn. Til dels for at ære sin oldemor, men også, fordi hendes oprindelige efternavne, ‘Sidonie’ og ‘Desaulniers’, ikke ligefrem er navne, der ligger let og ukompliceret på tungen.

Læs også: Mandagsmuse: Jennifer Lawrence

OBS! Hvis du, ligesom os, slet ikke kan få nok af Brie Larson, så bare rolig! Hun er aktuel i hele fire film i 2016. Nemlig filmene, Basmati Blues, Free FireKong: Skull Island og Room. Så der er rigeligt at glæde sig til.

Psst… Room med Brie Larson i hovedrollen får premiere i de danske biografer den 17. marts 2016, og hvis man tager årets Oscar-nomineringer – og sejre i betragtning, så må man antage, at den, uden tvivl, er værd at se. 

Tag et kig forbi galleriet, hvor vi har samlet en masse fine billeder af den smukke skuespillerinde og nylige Oscar-vinder til dig.

Klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne.