Det er næsten ikke nødvendigt med en introduktion af ugens stilikon, der har trademarks som store solbriller, høje hæle og en skarp page – kan I gætte hvem? Selvfølgelig: Anna Wintour!
Hun sidder i dag som chefredaktør på amerikansk Vogue, og er derfor en af branchens mest magtfulde personer. Det er ikke uden grund hun sidder på den post i dag – hun har arbejdet benhårdt for at nå dertil, og det siges at alle valg hun træffer i sit liv, er på baggrund af, hvad der er bedst for hendes karriere. Her på redaktionen er vi vilde med hende og hendes historie – læs med og bliv lige så fanget af Anna, som vi er!
Se også: Se Camille Charrieres sko
Hvem: Anna Wintour, født den 3. november, 1949 i England.
Derfor skal du kende hende:
Når man er datter af Charles Wintour, som havde kæmpe succes som chefredaktør hos The London Evening Standard, kan det være svært at leve op til efternavnet, når man selv går ind i samme branche. I dag er det svært, hvis ikke umuligt, at leve op til navnet Anna Wintour.
Uden nogen form for relevant uddannelse, har Anna Wintour arbejdet sig til toppen. Folk som har arbejdet med hende, har beskrevet hende som en besværlig person at arbejde for. Selv siger Anna:
“Jeg er meget passioneret omkring hvad jeg laver og jeg er et konkurrence menneske. Jeg kan lide når folk gør deres bedste, og hvis det gør mig til en perfektionist – så er jeg måske det.”
Se også: Moderedaktørens favoritter
Højdepunkter:
1970 – Anna Wintour bliver ansat på britisk Harper’s Bazaar som Assisterende moderedaktør
1975 – Hun flytter til New York og bliver ansat som Junior moderedaktør på Harper’s Bazaar.
1976 – Hun bliver ansat som Moderedaktør på Viva, efter at være blevet fyret på Harper’s Bazaar.
1978 – Viva bliver lukket ned, og Anna beslutter at tage en pause fra jobbet. Hun slår op med kæresten John Bradshaw og starter et nyt forhold med produceren Michel Esteban.
Se også: Køb billetter til ELLE style awards 2015
1980 – Hun bliver Moderedaktør for Savvy.
1981 – Anna Wintour bliver nu ansat som Moderedaktør hos New York Magazine.
1983 – Hun bliver ansat på Vogue i New York som Kreativ chef.
1985 – Hun bliver Chefredaktør på britisk Vogue.
1987 – Hun vender tilbage til New York hvor hun bliver chefredaktør på House & Garden.
1988 – Anna Wintour bliver ansat som Chefredaktør for Vogue i New York.
Bonus info:
– Anna var lidt af en rebel i skolen, hvor hun ofte fik ballade for at lave sin skole uniform om, ved for eksempel at gøre nederdelen kortere end tilladt.
– Hendes tidligere assistent har skrevet bogen The Devil Wears Prada, for at give et billede af hvor speciel og besværlig Anna er som chef.
– Anna har en datter, Bee Shaffer, som i dag også ofte er at se til New Yorks fashionable fester.























