Celebrity style

Kopier Kendall Jenners sommerlook med tøj, du allerede har i skabet

- 16/06/2022

Inden solen og varmen for alvor tager fat, kan du gøre Kendall Jenner kunsten efter med et hverdagssæt bestående af ting, du sikkert allerede har i skabet.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Kendall Jenner ofte viser sig i tøj, der, uanset hvor flot det er, er svært at omsætte til egen garderobe.

Mest fordi os almindelige dødelige simpelthen ikke har adgang til det samme lager af designerguld, som på magisk vis er inden for rækkevidde, når man kan skrive topmodel på CV’et.

Da hendes søster Kourtney Kardashian for nyligt blev gift i Portofino, havde Kendall Jenner eksempelvis pakket arkivstyles fra Dolce & Gabbanas SS97-kollektion, og det er altså en modemæssig luksus, der er få forundt.

Men det er slet ikke det, det skal handle om her. Tværtimod. For ser man ud over modellens smukke, og dyre, tasker og skræddersyede couture, så er Kendall Jenner mere end almindeligt god til at spotte funktionelle basisitems, der fungerer uanset pengepung, og sætte dem sammen, så indtrykket tilsammen udsender uendeligt stilfulde og klassiske vibrationer med en ikke umiskendelig moderne kant.

Og hendes seneste outfit er ingen undtagelse. Med en grå tanktop, mørkeblå, løse jeans og loafers beviste Kendall Jenner ikke blot, at hun har et godt øje for minimalistiske sammensætninger, der er alt andet end kedelige.

Hun beviste også, at man sagtens kan se modellen over skulderen for inspiration til sine sommeroutfits. 

Foto: Ritzau/Scanpix

Du har sikkert allerede et par løse jeans og en tanktop hængende i skabet til at genskabe Kendall Jenners hverdagssæt – Men hvis du mangler et element eller to, kan du kigge med i galleriet nedenfor. 

 

Læs ogå

Her er sandalerne, der giver Havaianas og Birkenstock kamp til stregen