Celebrity style

Kim Kardashian genopliver helt særligt Victoria Beckham skilook fra 00’erne

- 22/01/2024

Vi er åbenbart ikke de eneste, der har set den hypede Beckham-dokumentar

Det er ikke længe siden, at hele verden talte om ‘The Beckhams’ i kølvandet på det berømte pars hypede Netflix-dokumentar.

Og trods af at fodbold var dokumentarens hovedfokus, gik snakken lige så meget på alle de ikoniske modeøjeblikke, som både David og Victoria Beckham diskede op med i 00’erne.

Gang på gang gav de episke looks a la Y2K, der i høj grad også rimer på modebilledet i dag.

Og det er altså ikke bare for os dødelige. For selv et andet af verdens førende stilikoner har taget noter fra Victoria Beckhams stildagbog fra 00’erne.

Nærmere bestemt Kim Kardashian, der netop har vist os et skilook som er en tro kopi af Victoria Beckham i 00’erne.

På en skitur til Aspen, Colorado indtog Kim Kardashian nemlig løjperne i vintage Chanel fra top til tå.

Foto: Nnon/Backgrid/Ritzau Scanpix

Og det er altså det samme look som den berømte ‘Spice Girl’ bar på en skiferie tilbage i 2006. Et limited edition-look, der er blevet opkøbt af Kim Kardashian på auktion.

Den verdenskendte Skims-ejer var dermed også helt bevidst om lookets oprindelse, hvor hun kort forinden postede et billede på sin Instragram af Posh Spice med ordene ‘My fashion ski muse’.

Foto: @kimkardashian

Det var da også svært at kende forskel på de to superstjerner i looket, fordi Kim Kardashian også havde parret looket med et bredt sort hårbånd og store solbriller – i hendes version dog i form af skibriller.

Foto: Nnon/Backgrid/Ritzau Scanpix

Og vi forstår da også fuldt ud ønsket om at kopiere Victoria Beckham med det episke sæt fra Chanel.

Udformet i læder giver det sorte outfit i den grad en mere elegant silhuet end de vanlige puffy skioutfit som man kender dem, og fortæller, at skisport og eminent stil altså sagtens kan gå hånd i hånd.

Det er dog heller ikke helt billigt at gå i Victoria Beckhams fodspor, når det kommer til skimode. Vintage-looket fra Chanel blev købt af Kim Kardashian til hele 18.000$ – altså hvad der svarer til 124.000 danske kroner.

Dyrt eller ej, så er vi dog altid klar på forreste række til at se Victoria Beckhams garderobe genoplivet i nye rammer.

Læs ogå

Lana Del Rey er Skims nye kampagnemodel – og matchet kunne ikke være bedre

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.