Celebrity style

Grammy Awards: Se de søde mor-datter-øjeblikke med blandt andre Miley Cyrus og Beyoncé

- 03/02/2025

Som mor, så datter. Det kan man vist roligt sige, er tilfældet med nogle af Hollywoods største kunstnere – og derfor havde flere stjerner medbragt et familiemedlem under nattens Grammy Awards. Se de søde øjeblikke her.

Foto: Getty Images

Tish Cyrus med datteren Miley Cyrus

Miley Cyrus dukkede op under nattens Grammy Awards arm i arm med sin mor Tish Cyrus. Miley Cyrus deltog i festlighederne fordi, hun under Grammy pre-showet havde vundet prisen for bedste country duo/group performance for sin og Beyoncés duet, ‘Ii Most Wanted’, og derudover havde Cyrus fået æren af at præsentere og uddele prisen for ‘record of the year’.

At Miley Cyrus igen i år har taget sin mor med og ikke sin far Billy Ray Cyrus, er højest sandsynligt et statement fra sangerindes side. Siden Tish og Billy gik fra hinanden i 2022, har der nemlig været en større familiefejde, der går på, at Tish skulle have stjålet datteren Noahs kæreste, hvem Tish stadig den dag i dag er gift med. Det har efterladt Miley Cyrus, som holder med sin mor Tish Cyrus, på den ene side over for far Billy Ray Cyrus, der er på søsteren Noah Cyrus’ side. Netop nævnte Miley Cyrus heller ikke andre familiemedlemmer end sin mor og sin anden søster, Brandi, da hun holdt sin takketale under Grammy Awards sidste år, hvor hun vandt prisen for ‘record of the year’ med sin sang ‘Flowers’

Foto: LOS ANGELES, CALIFORNIA - FEBRUARY 02: (FOR EDITORIAL USE ONLY) Beyoncé accepts the Album of the Year for “Cowboy Carter” with Blue Ivy Carter onstage during the 67th GRAMMY Awards at Crypto.com Arena on February 02, 2025 in Los Angeles, California. (Photo by JC Olivera/WireImage)

Verdenskvinden Beyoncé vandt omsider en Grammy for ‘album of the year’ med sit album ‘Cowboy Carter’ under årets Grammy. Sangerinden vandt sin første Grammy Award for 25 år siden, da hun var med i gruppen Destiny’s Child, men ind til i år har hun ikke før vundet netop prisen for årets album, som hun var overlykkelig for endelig at kunne brøste sig af – det skal dog siges, at hun alligvel er den kunstner, der har vundet flest awards i hele Grammy-historien. Desuden gør det hendes til den første sorte kvinde til at vinde prisen, årets album, siden 1999, hvor Lauren Hill vandt.

Da Beyoncé trådte op på scenen for at modtage prisen og holde sin takketale tog hun sin blot 13-årige datter, Ivy Blue, med op foran publikum, og da Beyoncé havde sagt sine sidste ord i den korte takketale, der primært var en tak for brandmændende, der har været med til at stoppe branden i Los Angeles, samt Linda Martell, som var en af pionererne for sorte musikere i conutry-musikken, gav mor og datter hinanden et kæmpe kram midt på scenen.

Sangen var ligeledes nomineret til prisen for ‘record of the year’, men denne pris gik til Kendrick Lamars ‘Not like us’.

Foto: LOS ANGELES, CALIFORNIA - FEBRUARY 02: (L-R) Will Smith, Willow Smith, and Jaden Smith attend the 67th Annual GRAMMY Awards at Crypto.com Arena on February 02, 2025 in Los Angeles, California. (Photo by Kevin Mazur/Getty Images for The Recording Academy)

Sidst vi så Will Smith til en award-uddeling, var det til lyden af et kæmpe klask på Chris Rocks kind tilbage i 2022, hvorefter han blev bandlyst for at deltage i alle Academy-organiserede events. I år deltog han for at præsentere en hyldest til Quincy Jones, som gik bort i novembers, hvilket var en undtagelse i Smiths bandlysning, som stadig er gældende 8 år endnu.

Som støtte havde Will Smith sine to børn Willow Smith (24 år) og Jaden Smith (26 år) med sig – og selvom det var Will Smith, der var kommet for at stå på scenen, stjal søskendeparret i den grad også rampelyset med deres matchende outfits. Willow ankom i et sort glimmersæt med shorts og bh, dækket til at en sort Alexander McQueen-frakke og høje hæle med platform. Jaden havde i anledningen valgt et noget iøjnefaldende look, der bestod af en enkel Louis Vuitton-tuxedo, hvortil han havde valgt et stort headpiece af Adobi, der var formet som et slot i Transsylvanien. Et sødt far-datter-søn-øjeblik!

Læs ogå

Fra Sabrina Carpenter til Willow Smith: De bedste looks fra den røde løber til Grammy Awards