I anledningen af den 76. udgave af filmfestivalen har vi samlet nogle af de smukkeste kjoler og bedste billeder fra begivenheden gennem tiden.
I 75 år har Cannes dannet rammen om den prestigefyldte filmfestival, Cannes Film Festival, hvor Guldpalmen hvert år bliver uddelt til den film, der udmærker allermest.
Men det er ikke kun filmene, der gør sig bemærket. Også det massive opbud af verdenskendte filmstjerner og kendisser som Sophia Loren, Anne Hathaway, Elizabeth Taylor og sågar Lady DI har gennem tiden gjort den røde løber i Cannes til en af de mest leveringsdygtige, når det gælder vilde looks og mindeværdige modeøjeblikke.
Og når den 76. udgave af filmfestivalen tirsdag den 16. maj 2023 skydes i gang, vil det uden tvivl også blive med et stjernebesat opbud af velklædte skuespillere, modeller og instruktører.
Mens vi venter på at få dem af se, får du i galleriet herunder en lang række af de smukkeste kjoler og bedste billeder fra den berømte filmfestival – fra 1960’ernes glamour til 20’ernes glam.