Celebrity style

Emily Ratajkowski går all-in på Carrie Bradshaw-stilen, med en kjole, der er som taget ud af ’Sex and the City’

- 18/04/2023

Kjolen er en af de mest mindeværdige i 'Sex and the City'-historien.

Da Sarah Jessica Parker aka Carrie Bradshaw i sidste afsnit af tredjesæson i kultserien ’Sex and the City’, forlod sin lejlighed og gik ned ad sin ikoniske trappe, var det iført en helt særlig kjole.

’The Newspaper Dress’ som den hurtigt blev døbt, var en mindre genistreg fra John Gallianos AW00-kollektion for Dior, og placeringen af kjolen på Carrie Bradshaw – der erhvervede sig som klummeskribent i en ’rigtig’ papiravis – var mindst lige så genial som kjolens design.

Derfor er avis-kjolen også blevet nærmest synomym med alt, hvad Carrie Bradshaw stod for; high fashion, det skrevne ord og overraskende design. Og flere; herunder brands som Zara og Reformation har siden genskabt kjolen; dog ikke med samme succes som den originale.

Men rekreationerne af Carries kult-kjole er ikke forbi, for nu melder endnu en fan sig under fanen og slutter sig til den skare, der har forsøgt at gøre Carrie Bradshaw og hendes Dior-kjole kunsten efter.

Modellen Emily Ratajkowski er nemlig blevet spottet i en kjole, som er meget lig ’The Newspaper Dress’, fra brandet Miaou, og referencen er ikke til at tage fejl af.

Foto: Mega

Ratajkowski havde sat kjolen, der – modsat Carries kjole med vandfaldsudskæring – har halterneck, sammen med slanke Dior-støvler i lyst kernelæder med spids snude og tynde hæle (endnu et levn fra 00’erne), en taske fra Miu Miu og rektangulære solbriller.

Læs ogå

Har Kim Kardashian lige overgået sig selv med denne outfit-reference til ’Kill Bill’?