Celebrity style

12 gange de kendte har været iført vintage Chanel på den røde løber

- 15/06/2023

Vi havde helt glemt. hvor blændende Penélope Cruz så ud i Cannes i 2018.

Vel var der en sand overflod af Chanels vintage-pieces dette forår.

Først på den allestedsnærværende brud, Sofia Richie, der skiftede til en Chanel-kjole fra 1992 til at danse i på aftenen til sit bryllup, og dernæst til året Met Gala, der hyldede designeren Karl Lagerfeld, hvor både Dua Lipa, Penélope Cruz, Nicole Kidman og Naomi Campbell blot var blandt de mange, der havde været en tur i det franske modehus’ imponerende arkiver.

Læs ogå

Met Gala 2023: Her er de 15 største Chanel-referencer fra den røde løber

Men faktisk var vintage-eksplosionen til Met Gala blot en forlængelse af en tendens, der har ulmet på den røde løber de seneste år, hvor det i stigende grad er blevet kutyme at gå i egne eller modehuses arkiver for at finde passende looks til en særlig anledning.

Blandt andet har Cate Blanchett de seneste år synes at være på en egenhændig mission om at slå et slag for genbrug, og hun er gang på gang troppet op i kjoler, hun før har haft på. En tendens, vi kun kan bifalde.

Ligeledes har Zendaya også været god til at finde allerede eksisterende kjoler og looks, når hun er ankommet til premierer og lignende, og det har bestemt ikke gjort hendes looks mindre slående.

Læs ogå

30 gange stjernerne har haft uforglemmelige vintage-looks på

Men få modehuse formår som Chanel at skabe kjoler, der er så tidløse, at man næsten ikke kan se om de er fra 1993 eller 2023. Derfor er husets arkiv-pieces mindst lige så aktuelle nu, som da de blev skabt for tre, 13 eller 30 år siden, og det minder stjernerne os heldigvis om igen og igen, når de trækker i vintage Chanel på den røde løber.

Vi har samlet 12 af de bedste eksempler nedenfor.

Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix

Nicole Kidman i Chanel Haute Couture fra 2004 til Met Gala, 2023

Foto: Valery Hache/AFP/Ritzau Scanpix

Kirsten Stewart i kjole fra Chanel SS13 Haute Couture i Cannes, 2018

Foto: Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix

Vanessa Hudgens i vintage Chanel til Oscar-uddelingen, 2023

Foto: Andrew Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix

Margot Robbie i Chanel couture fra 1993 til Met Gala, 2023

Foto: Francois Mori/AP/Ritzau Scanpix

Michelle Williams i vintage Chanel couture i 2008

Foto: Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix

Naomi Campbell i Chanel SS10 Haute Couture til Met Gala, 2023

Foto: Amanda Andrade-Rhoades/Reuters/Ritzau Scanpix

Angelina Jolie i vintage Chanel til middag i Det Hvide Hus, 2023

Penelope Cruz i Chanel SS88 Haute Couture til Met Gala, 2023

Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix

Lily-Rose Depp i Chanel SS92 til Met Gala, 2019

Foto: Dprf/AP/Ritzau Scanpix

Dua Lipa i Chanel AW92 til Met Gala, 2023

Foto: Alberto Pizzoli/AFP/Ritzau Scanpix

Penelope Cruz i vintage Chanel i Cannes, 2018

Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix

Gisele Bündchen i Chanel SS07 til Met Gala, 2023

Læs ogå

30 gange stjernerne har haft uforglemmelige vintage-looks på