Cecilie Elisabeth Rudolph og La Glace forener mode og konditorkunst
Af Pernille Hammershøj Madsen - 15/09/2016
Home / Mode / Cecilie Elisabeth Rudolph og La Glace forener mode og konditorkunst
Tekstildesigner Cecilie Elisabeth Rudolph sætter i samarbejde med Conditori La Glace mode og konditori på dagsordenen. For første gang i Danmark kan du nemlig opleve hendes tekstil-print projekt ”Food as an Image” i konditoriets vinduer, alt i mens du nyder den lækre mode-macaron, som er skabt specielt til samarbejdet.
Det traditionsrige konditori La Glace har det med at indgå fashionable samarbejder, og lige nu kan du i konditoriets vinduer opleve udstillingen ”Textile & Cake” skabt af tekstildesigner Cecilie Elisabeth Rudolph.
Cecilie Elisabeth Rudolph er kendis og iværksætter Andrea Elisabeth Rudolphs søster og har opnået international anerkendelse for sit tekstil-print projekt ”Food as an Image”, som b.la. er inspireret af dansk madkultur.
I La Glaces vinduer kan du opleve seks forskellige universer, hvor Cecilie Elisabeth Rudolph har fortolket sit projekt i en kreativ konstellation af tekstil og kage – skræddersyet specielt til La Glace. La Glace er et af Københavns bedste steder at spise kage, og i forbindelse med udstillingen kan du smage en fransk ”mode-makron” med stikkelsbær og kanel som konditoriet har skabt i samarbejde med Cecilie Elisabeth Rudolph.
Og det er ikke første gang, at konditorstaben på La Glace bliver inspireret til at kreere fashionable kager. I forbindelse med Københavns modeuge har La Glace nemlig siden 2008 samarbejdet med nogle af de største danske modedesignere b.la. Malene Birger, Jesper Høvring og Mads Nørregaard for at skabe de flotte vinduer udsmykket i modens tegn.
Udstillingen ”Textile & Cake” varer indtil d. 2. oktober 2016, hvor du kan opleve La Glaces flotte vinduer. Du finder La Glace i Skoubogade 3-5, 1158 København K.
I galleriet kan du møde konditorstaben og Cecilie Elisabeth Rudolph og gå på opdagelse i de seks forskellige vinduer, som hun har udsmykket.
Foto: Per Krogh
Cecilie Elisabeth Rudolph og La Glaces konditorstab er stolte af den aktuelle udstilling "Textile & Cake"
Foto: Per Krogh
1. Vindue: "The Bakers Window"
Ved indgangen til La Glace har Cecilie Elisabeth Rudolph bragt det arbejdende bagerværksted frem fra baglokalet og ud i lyset. Her kan man fordybe sig i La Glaces 146-år lange historie, mens man venter på at komme ind i konditoriet.

2. Vindue: "Picnic"
Cecilie Elisabeth Rudolph har skabt printdesignet "picnic", som hun bruger i vinduet til at skabe en glad, festlig og sommerlig ramme omkring et kagebord. Atmosfæren er så glad, at kagen er sprunget i tusindvis af stykker - og det er første gang, at La Glace viser en ituslået kage.

3. Vindue: "Sweet Decadence & Caviar Beads"
Cecilie Elisabeth Rudolph fortæller, at hun med dette vindue ville skabe et display, der forfører og indfanger beskueren i al sin uimodståelighed af ekstravagance og dekadent luksus.

4. Vindue: "The Edible Lace"
Vinduet ligner umiddelbart et fint bryllups display, men studerer man det nærmere, vil man opdage, at Cecilie Elisabeth Rudolph i samarbejde med chefkonditor Lars Juhl har skabt et "kage-kaos", som slet ikke ligner det yndige bryllups-scenari, man ser ved første øjekast.
Foto: Per Krogh
4. Vindue: "The Edible Lace"
Vinduet ligner umiddelbart et fint bryllups display, men studerer man det nærmere, vil man opdage, at Cecilie Elisabeth Rudolph i samarbejde med chefkonditor Lars Juhl har skabt et "kage-kaos", som slet ikke ligner det yndige bryllups-scenari, man ser ved første øjekas
Foto: Per Krogh
5. Vindue: "The Egg Sandwich"
Cecilie Elisabeth Rudolph har leget med referencer til et gammeldags dukkehus og skabt et naivt udtryk, der er inspireret af hendes tekstildesign af et stykke dansk smørre brød nemlig æggemaden.

6. Vindue: "Sugar Castles and Sand Cakes"
Til det sjette og sidste vindue har Cecilie Elisabeth Rudolph sluppet sit indre barn løs og skabt et sandslot-univers for børn og barnlige sjæle.