Mode

Carin Wester for Adax – sneak peek

- 14/10/2013

Nu er der en grund til at glæde sig til årets koldeste måned

Vi vil her på ELLE.dk gerne anbefale, at du ikke bruger alle pengene på julegaver i år.
I januar udkommer nemlig Adax‘ seneste designersamarbejde, og denne gang har de valgt ingen ringere end svenske Carin Wester, og ihh, hvor er det dog gået godt!

Fredag eftermiddag var ELLEs redaktionschef, Malou, og digitalredaktør, Mette Marie, en tur på D’Angleterre for at få et sneak-peek på Adax kollektionen, som kommer til at kunne findes i butikkerne i januar.
Vi fik en snak med Carin Wester herself, som fortalte en lille smule om sin designproces.
Hun har været super-begejstret for samarbejdet med Adax, og hun lærte i forløbet, at de danske fashionistaer på flere planer adskilder sig fra de svenske.
Når hun vendte tilbage til Adax med et oplæg til en taske, som var lidt for detaljerigt, fik hun besked på at skrælle mere ind til benet, da danskerne vil have minimalisme og funktionalitet.

Måske er den beskrivelse bare spot on på ELLEs udsendte – men vi var i hvert fald super-begejstrede for den sort/hvide kollektion med små to-lommede clutches i skind, som havde den funktion, at man kunne stikke hånden ind under en bred rem, som går hele vejen rundt om clutchen, hvilket gør den lettere at bære – OG at danse med.

 

T.v.: ELLEs Carin Wester for Adax-favorit – den fine clutch.
T.h.: Carin Wester og ELLEs Malou Wedel Bruun.

 

Lækker, rummelig evig-klassiker fra den nye Adax kollektion.

 

T.v.: Cykelkurvs-venlig skindtaske med plads til computer.
T.h.: ELLEs Mette Marie Lange med 9PR-pigerne Nina og Line.