Mode

Cara Delevingne springer ud som designer for DKNY

- 13/06/2014

Topmodellen Cara Delevingne designer en capsule-kollektion for DKNY og caster kampagnemodeller på Instagram …

Cara-feberen har ikke lagt sig og hun er praktisk talt alle vegne, den skønne Cara Delevingne. Senest er det blevet offentliggjort, at hun skal forsøge sig som designer, når hun skaber en capsule-kollektion for DKNY …

Se også: Ferieidyl på Instagram – Se de kendtes feriebilleder

Til DKNY-kampagnen, der kommer i butikkerne senere i år, caster hun lige nu helt almindelige mennesker på sit (og vores) yndlingsmedie Instagram … Hvis du har mod på at deltage i den virale casting skal du uploade et billede af dig selv og hashtagge det #carawantsyou og #carad4dkny – senest d. 16. juni.

Se også: Bagom Burberrys AW 14 kampagne

Vi ser frem til at se hvem de heldige vindere bliver og ikke mindst til at se kollektionen, der primært kommer til at bestå af unisex-item og, som allerede nu rygtes at indeholde en bikerjakke med aftagelige ærmer (hej lædervest!), beanies og T-shirts.