Mode

Blonde-solbriller fra Dolce & Gabbana

- 23/06/2011

Lækre blonder på de klassiske solbriller

Dolce & Gabbana har netop løftet sløret for sommerens absolutte must-have, nemlig blondesolbrillen, med navnet ‘Lace’.

Blonder har i lang tid været en af de hotteste trends, og det fortsætter ind i efteråret. Og nu er det så blevet muligt at fuldende blondeoutfittet med den perfekte accessory. Som noget helt unikt har Dolce & Gabbana lagt et fint stykke blondestof ind mellem brillestellet, hvilket giver kollektionen et anderledes og forførende udtryk.

I nogle styles er blonderne lagt imellem hele brillestellet, mens det i andre kun pryder den forreste eller bagerste del af brillen. Derudover er der små gennemgående detaljer i den romantiske solbrillekollektion.
F.eks. er selve logoet og enderne af stellet kreeret i gulbelagt metal, som giver brillerne et eksklusivt look. Dolce & Gabbana har lavet blondekollektionen bestående af både normale briller og af solbriller og det samlede udtryk leder tankerne tilbage til 50’erne med de klassiske former. ‘Lace’ er snart til at få fingre i.