Home / Mode / Bliv klar til jul med Tommy Hilfigers Holiday Guide
Tommy Hilfiger præsenterer en sød 'Holiday Style Guide' sammen med deres nye Holiday kollektion. Bliv klar til julen "the Tommy way"...
Tommy Hilfiger har netop lanceret deres Holiday kollektion med en tilhørende Holiday Style Guide til julen 2014.
Kollektionen er inspireret af et klassisk vintereventyr og lanceres parallelt med en tilhørende reklamekampagne, som sætter fokus på “The Hilfigers”.
Se også: 8 modeller, der har ændret nutidens skønhedsideal
“The Hilfigers” er den amerikanske familiedrøm, der tager byens glamour med sig ud i vinterhytten og tilfører julesæsonen en farverig energi med Tommy Hilfigers signatur-twist. Kollektionen findes i Tommy Hilfiger-butikker verden over samt online på tommy.com .
Om kollektionen fortæller Tommy Hilfiger:
“Vores julekollektion 2014 har detaljer fra det udendørstøj, vi bruger om vinteren. Det er kombineret med et moderne twist, som munder ud i en raffineret, sofistikeret stil. Lige fra det raffinerede eveningwear til det afslappede sportswear er disse styles indbegrebet af årstidens ånd – uanset om du fejrer julen med et glamourøst cocktail party, eller om du tilbringer en hyggelig aften derhjemme med familien.”
Se også: Olivia Wilde nyt ansigt for H&M Conscious Exclusive
Som en del af Tommy Hilfigers Holiday kollektion guider de til julen “the Hilfiger way” med en A-Z Style Guide, som indeholder tips til alt lige fra den perfekte playliste til festen, den gode værtinde-etikette, juleopskrifter samt en masse af Tommy Hilfigers egne juleaktiviteter.
Så se med i galleriet nedenfor, hvis du er klar på en jul “the Tommy Hilfiger way”…
Psst… Kigger du med fra mobilen, ‘swiper’ du bare!
A for attitude
Udlev din indre rockstjerne og giv julepailletterne et vovet twist - sæt dem sammen med metallic jeans, en smart vævet jakke og tårnhøje hæle. Det er nu, du skal stråle af selvtillid!
B - Det Blå jakkesæt
Uanset hvilken fest du skal til i julen, er et klassisk marineblå jakkesæt altid et godt valg. "Det marineblå jakkesæt har altid været et af mine yndlings-styles. Det er ikonisk, sofistikeret og tidløst", siger Tommy. Fuld af selvtillid.
C - Allier dig med Catering
Midt i juletidens stress og jag er der ikke noget galt i at ringe til catering, når du holder julefest. Der er ingen, der vil se ned på dig, hvis du ikke selv har lavet de perfekte juleboller. Der er heller ingen, der vil se ned på dig, hvis du lader som om, det er din egen madlavning.
D - Dreamy gentleman
Hold døren og vær høflig lige meget, hvor meget farfar taler under middagen. Husk at smile. Det hjælper også at være klædt rigtigt på. En klassisk uldcardigan med stor krave er det helt rigtige. Den er varm nok til at bruge som jakke, når vejret er mildt, og har et klassisk Fair Isle-print.
E - E for enkel elegance
Festerne! Gaverne! Forberedelserne! Hvem har tid til at tænke på en besværlig garderobe i julen? Gå efter enkel elegance, som både kan bruges om dagen og om aftenen, for eksempel en håndtaske i imiteret krokodilleskind, der passer til enhver lejlighed.
F - Faux fur
Intet overgår luksusfølelsen af pels (faux, selvfølgelig). Hold hænderne varme og stilfulde i faux fur og smidige læderhandsker.
G - Giv gaver
Det behøver ikke ruinere dig at give de perfekte gaver. Hilfiger siger: "Mine favoritgaver er hjemmelavede og kommer fra hjertet.”
H - Hosting
En reminder om etikette fra invitationer og borddækning til menuer og gaver, når du skal holde en fest. Alle ved, at det er den lille detalje, som gør den store forskel.
I - Information overload
Din kalender i julen er sikkert overbooket, så en iPad (i et lækkert sleeve) kan hjælpe dig med at bevare overblikket over alle ærinder, fester og aftaler med familien – og gavekvitteringerne kan du opbevare i en matchende pung.
J - Jumpsuit
Det virker måske som om, alles øjne hviler på bedstemors gamle rensdyrssweater, men årets egentlige statement piece er en lækker marineblå jumpsuit. For at fuldende looket kan du kombinere den med en vintage-inspireret box clutch i imiteret krokodilleskind og klassiske sorte satinstiletter.
K - Klar i kulden
Snevejr skal ikke stoppe en Hilfiger-kvinde fra at opretholde et glamourøst look. En klassisk marineblå cocktailkjole passer godt til en jakke i faux fur. Tilføj en iøjnefaldende detalje med en håndtaske i imiteret krokodilleskind og loafers med pailletter. Det er den bedste tid på året til at skille sig ud.
L - Let it snow
... og klæd dig på med lag-på-lag og med dine varmeste vinter-accessories, før du går udenfor. Byg en snemand. Lav en engel i sneen. Kast en snebold efter din utålelige fætter... Vi sladrer ikke.
M for muntre melodier
Pynt op i stuerne og fyld op i glassene, men husk, at ingen julefest er gennemført uden den perfekte playliste. Tommys tommelfingerregel? "Jeg kan godt lide en blanding af nyt og gammelt, fra Rolling Stones og David Bowie til Kings of Leon, Beyoncé og Imagine Dragons," fortæller Tommy.
N - Natten skal også vide, det er jul! Legesyge tern og en stor sløjfe giver lingeri og boksershorts et sjovt jule-twist - den perfekte gave til din special someone.
O - Originalitet
Originalitet er nøgleordet, når du vil skille dig ud. “Min hemmelighed bag god stil er at give det klassiske et friskt, moderne twist", fortæller Tommy”.
P - Pyjamas-party
En oversize ternet natskjorte er indbegrebet af vinterhygge. Du kan sætte den sammen med store kashmirsokker på dovne luksusdage i sengen eller foran kaminen med en bog.
Q - "Quiet time"
"Quiet time" kan virke umulig at finde men prøv at se, om ikke du kan finde nogle rolige øjeblikke i den travle juletid. “Det bedste ved julen er at tilbringe noget kvalitetstid sammen med min familie," fortæller Tommy.
R- Rigelig mad
Stegt kalkun, gås, and og kartofler - eller lidt af det hele med ekstra sovs? Vi er helt overbeviste om, at kalorierne ikke tæller i julen. Så tag bare en portion til - det gør vi også.
S - Skræddersyede jakkesæt
"Et sofistikeret, skræddersyet jakkesæt er et must i juletiden", siger Tommy. Til formelle begivenheder føjer bukser med en satin smokingstribe en moderne detalje til den klassiske stil.
T - Tropiske afstikkere , skiferier eller road trips til bedstemors hus er sjovere, når dine kære tager med. “Uanset hvor vi holder jul, er det vigtigste, at vi holder den sammen", siger Tommy.
Unikke accessories
... giver dit jule-look det ekstra touch. Til herrerne er der legesyge manchetknapper og små tørklæder i brystlommen, som tilfører et uventet twist. Til kvinderne er det paillet-detaljer og forrygende smykker, som utvivlsomt vil blive samtaleemner.
V for v-hals sweater
I denne sæson tilføres den klassiske v-halsudskæring et luksuriøst strøg i superblødt kashmir. Få dig en i hver farve, og lad dem holde dig varm, uanset hvor du skal holde jul.
W - Winter wonderland
Giv dig i kast med elementerne, og nyd at være under åben himmel! Uanset om du tager ud på snowboard, i snesko eller på ski ned ad den sorte piste, er vintersport en sjov måde at tilbringe dagen med familien på - og samtidig kan du brænde nogle julekalorier af.
X - XOXO
Det er den bedste tid på året at give dine kære et kys under misteltenen!
Y - Yuletide Christmas cocktails
... gør de mørke dage lysere. Champagne, æblecider, æggesnaps og varm kakao - juletiden er ikke fuldendt, før du har nydt en af de klassiske vinterdrikke i ro og mag foran pejsen.
Z - Zoom ind på det, der er vigtigt Højtider kommer og går, men fælles oplevelser og gaver med mening kan du beholde resten af livet. Så afsted med jer, og nyd hvert øjeblik! Rigtig glædelig jul til dig og dine kære!