Mode

Benetton opfordrer til kys i stedet for krig

- 17/11/2011

Typisk og dejlig Benetton-kampagne er netop kommet på gaden ...

Med sin seneste kampagne opfordrer United Colors of Benetton verdens ledere og befolkning til at stå sammen imod had.
Dette har de manifesteret ved at grundlægge organisationen UnHate.

Organisationen har til formål at skabe opmærksomhed omkring hadkulturen og fremme samhørighed mellem mennesker på tværs af trosretninger og kulturer. UnHate-organisationen lanceres med en verdensomspændende kampagne af samme navn i United Colors of Benettons flagskibsbutik i Paris.

Kampagnen opfordrer til samhørighed, og på klassisk Benetton-manér provokerer kampagnen ved at opfordre til et enkelt kys.

Se bl.a. USA’s præsident Barack Obama låse læber med Kinas præsident Hu Jintao, på billedet herover.
Derudover portrætterer kampagnen andre markante par som Tysklands Kansler Merkel og Frankrigs præsident Sarkozy samt Palestinas præsident Abbas og Israels præsident Netanyahu.