Modeugen

Flavia De Oliveira

- 18/02/2009

25-årige brasilianske Flavia har været model i cirka tre år og bor til daglig i New York. Hun har været på forsiden af både ELLE og Vogue og er aktuel for bl.a. Victoria’s Secret, Kenneth Cole og Gap.

STARTEN PÅ MODELKARRIEREN?
Jeg var inde at se et show under modeugen i Brasilien, og på vej hjem blev jeg stoppet af en booker fra et modelbureau, som var interesseret i mig – han er blevet min bedste ven nu.

FAVORITDESIGNER?
Det er Yves Saint Laurent. Det betyder noget særligt for mig. Det var S/S 2007-sæsonen, og det var det første show, jeg åbnede. Jeg er også temmelig vild med Balenciaga – hvordan kan man ikke være det? Alt er bare så smukt.

STØRSTE CATWALKOPLEVELSE?
Selvfølgelig da jeg åbnede Yves Saint Laurents show, og også da jeg lukkede Roberto Cavalli showet, første gang jeg gik show for ham.

PERSONLIGE STIL?
Jeg er mest til det meget enkle og går typisk i sort om vinteren og hvidt om sommeren.

STILIKON?
Kate Moss!

KLÆDESKABSFAVORIT?
Jeg elsker sko; specielt Chanels, som er meget klassiske. Jeg prøver at lade være med at købe flere sko, for jeg har over 200 par – og jeg har simpelthen ikke plads til flere.

DRØMMEJOB?
Jeg ville rigtig gerne lave kampagne for Estée Lauder, deres kampagner er utroligt chikke. De rammer essensen af, hvad jeg forbinder med beauty.

BEDSTE SKØNHEDSTIP?

Mine venner kalder mig for Sleeping Beauty. Hver gang, jeg får mulighed for det, sover jeg. Søvn er den bedste måde at holde sig ung.

ALTID I TASKEN?

Elizabeth Ardens ‘Eight Hour Cream’.

FAVORITMUSIK?
Jeg er meget til rock’n’roll – men lige nu er jeg ret vild med Leonard Cohen.

YNDLINGSFILM?
Forrest Gump.

YNDLINGSBOG?
Det er Biblen. Jeg tror på meget af det, der står i Biblen, men der er også ting, jeg ikke tror på.

PERSONLIGHED?
Ærlighed betyder meget for mig, og jeg bryder mig ikke om, hvis folk lyver. Jeg er meget åben og prøver at opføre mig korrekt, men derudover er jeg ikke en, der peger fingre ad andre.