Designere og modehuse præsenterer nu deres efterårs- og vinterkollektioner med flotte nye kampagnebilleder. Bl.a. er den danske model Freja Beha med i hele to udenlandske AW16 kampagner i den kommende sæson. Du kan se de mange spændende kampagnebilleder fra bl.a. Fendi, Prada og Alexander McQueen her.
Selvom sommeren knapt nok er startet, så er modehusene allerede i færd med at præsentere deres efterårs- og vinterkollektioner, så vi andre kan begynde at overveje, hvad vi skal investere i, når bladene begynder at skifte farve.
Se også: Se Freja Beha i Michael Kors nye kampagne
Den danske model Freja Beha er med i hele to kampagner for udenlandske modehuse i den kommende sæson. Både Prada og Michael Kors har nemlig valgt Freja som deres kampagnemodel. I Michael Kors-kampagnen er det den berømte billedskaber Mario Testino, der har skudt de eksklusive kampagnebilleder.
Hos modehuset Fendi har Karl Lagerfeld stået for at tage billeder af Kendall Jenner til Fendis AW16 kampagne, og modehuset Moncler har fået den kendte fotograf Annie Leibovitz til at skabe en fantasi-inspireret kampagne med sin skarpe linse.
De danske brands har også valgt kendte ansigeter til deres AW16 kampagner: f.eks. har By Malene Birger valgt modellen Regitze Christensen, der vandt ‘Årets model’ til ELLE Style Awards 2016, og i Vero Modas nye efterårskampagne er både Josephine Skriver og Caroline Brasch i front.
Hos Alexander McQueen har de for en gangs skyld tænkt ud af boksen og fremviser denne sæson deres nye kollektion i samarbejde med det japanske rockband ‘Bo Ningen’ og modellen Greta Varlese.
I galleriet kan du se de flotte kampagnebilleder for AW16 og se hvilke tendenser, du kan glæde dig til i den kommende sæson. Vi opdaterer løbende galleriet med nye spændende kampagnebilleder!
Psst … Klik eller ‘swipe’ dig igennem galleriet.